Salg af Viborg-bænke og -stole

24 bænke og 16 stole sælges samlet. Bud kan afgives senest fredag den 27. februar 2026 kl. 12.00.

Nyheder

Giv Viborg-bænkene nyt liv

Viborg Kommune sælger samlet 24 bænke og 16 stole i metal, som gennem årene har været en del af bylivet i Viborg midtby. 

Bænkene og stolene har stået i gågaderne i Viborg midtby i perioden 2012-2024. De har en enkel stelkonstruktion i fladprofiler med sæde og ryglæn i tombakplader med løvemønster – inspireret af løven på Viborg Domkirke.

Over tid har materialet udviklet sig i farve fra gylden over brunlig til en mere grønlig patina.

Sådan byder du

Du har nu mulighed for at give de udendørs bænke og stole nyt liv et andet sted. Bud afgives via blanketten nedenfor og skal være modtaget senest den 27. februar 2026 kl. 12.00.

Yderligere beskrivelse samt vejledning til afgivelse af bud fremgår af blanketten.