
Sidste møde for det nuværende byråd
Onsdag aften var det nuværende byråd til sit sidste byrådsmøde. For 14 ud af 31 politikere var det samtidig et "tak for nu" til byrådsarbejdet.
Nyheder
- Og det var så sidste møde ..., afrundende afgående borgmester Ulrik Wilbek fra midterpositionen i byrådets bord-rektangel i Multisalen på Viborg Rådhus.
Valgperioden 2022-2025's afsluttende byrådsmøde onsdag den 17. december 2025 blev samtidig et farvel til byrådsarbejdet i denne omgang for knap halvdelen af Viborg Kommunes byråd.
Farvel til 14 byrådsmedlemmer
Ved kommunalvalget den 18. november blev 17 af byrådets i alt 31 medlemmer genvalgt og fortsætter i det nye byråd fra årsskiftet. For de resterende 14 politikere – herunder borgmester Ulrik Wilbek – markerede mødet afslutningen på deres politiske arbejde i byrådssalen. I denne omgang i hvert fald.
I forbindelse med mødet fik de afgående byrådsmedlemmer overrakt en gave som tak for deres indsats.
De byrådspolitikere, der onsdag deltog i deres sidste planlagte byrådsmøde, var:
-
Ulrik Wilbek (V)
-
Kim Dongsgaard (V)
-
Mette Nielsen (Y)
-
Elo Nielsen (F)
-
Martin Sanderhoff (M)
-
Kurt Johansen (V)
-
Birthe Harritz (Y)
-
Peter Juhl (C)
-
Kurt Mosgaard (V)
-
Leo Nørgaard (løsgænger)
-
Anders Jensen (V)
-
Birgith B. Langballe (Y)
Det var også sidste møde for Niels-Jørgen Ottesen (V) og Marianne Aaris Andersen (Y), som dog var fraværende ved mødet.
Det nye byråd for perioden 2026-2029 tiltræder pr. 1. januar og mødes første gang om en byrådsdagsorden onsdag den 28. januar 2026.
Politikere på holdbillede
På denne nyhedstopbillede med afgående politikere ses følgende på billedet:
Øverst fra venstre: Leo Nørgaard, Kurt Johansen, Anders Jensen, Leo Nørgaard, Martin Sanderhoff og Birgoth B. Langballe.
Nederst fra venstre: Kurt Mosgaard, Kim Dongsgaard, Ulrik Wilbek, Mette Nielsen, Peter Juhl og Birthe Harritz.