Stine Rye Isager er ny leder af Ørum Skole
Foto © Privatfoto

Ny leder af Ørum Skole

Den 1. november 2025 tiltræder Stine Rye Isager som skoleleder på Ørum Skole.

Nyheder
Stine Rye Isager er ny leder af Ørum Skole
Foto © Privatfoto

Den 1. november 2025 tiltræder Stine Rye Isager som skoleleder på Ørum Skole.

Stine Rye Isager er ny leder af Ørum Skole

Stine Rye Isager har været ansat som pædagogisk leder på Ørum Skole og er derfor godt inde i både skolens drift og udviklingsområder.

Stine har været ansat på skolen i halvandet år, de sidste måneder som konstitueret skoleleder og kender derfor både personalet og skolens bestyrelse. Samarbejde med såvel personale som bestyrelse skal fortsætte og yderligere styrkes i det fremtidige arbejde med videreudvikling af skolen som det naturlige valg for distriktets elever.

En spændene ledelsesopgave i et stærkt lokalsamfund

- En vigtig motivation for mig i forhold til stillingen som skoleleder på Ørum Skole, er oplevelsen af en helt unik opbakning fra lokalsamfundet til skolen. Skolen står samtidig på et stærkt fundament, hvor Viborg Kommunes fælles syn på børn, forældre, samarbejde og læring skinner tydeligt igennem i den pædagogiske praksis. Alt dette er båret af en stærkt sammentømret personalegruppe. Jeg ser derfor frem til at fortsætte samarbejdet med alle interessenter omkring Ørum Skole, siger Stine Rye Isager.

Et godt match 

Også Viborg Kommunes skolechef, Hasse Valdemar Mortensen, er meget glad for ansættelsen:

- Vi har med Stine fået en skoleleder med et stort engagement i skolen og lokalsamfundet omkring den. Hun har et godt kendskab til personalegruppen og blik for samarbejde og arbejdsmiljø sideløbende med den udvikling, der skal styrke skolens inkluderende indsatser. Vi har samtidig fået en skoleleder, der med sit kendskab til skolen kan fortsætte og videreudvikle skolen sammen med personale og bestyrelse.