Borgere i Sundstrup skal ikke længere koge vandet

Nye vandprøver viser, at vandet fra Sundstrup Vandværk igen er rent nok til at drikke fra hanen.

Nyheder

Status

1. august 2025

Viborg Kommune ophæver i samråd med Styrelsen for Patientsikkerhed den kogeanbefaling, som blev givet til forbrugere hos Sundstrup Vandværk den 18. juli.

De seneste vandprøver viser nemlig, at det forhøjede indhold af bakterier i vandet nu igen er tilbage til et normalt niveau.

Årsagen til forureningen var utætheder i rentvandstanken, som nu er repareret.

18. juli 2025

Vandprøver fra den 16. juli 2025 viser et forhøjet indhold af coliforme bakterier i drikkevandet fra Sundstrup Vandværk.

Styrelsen for patientsikkerhed anbefaler derfor indtil videre, at forbrugere, som er tilknyttet vandværket, skal koge al vand, der anvendes til husholdning. Vandværkets brugere vil blive orienteret, så snart undersøgelser viser, at vandet igen er rent nok til, at det kan drikkes direkte fra hanen.