Foto © Constructive Institute

Demokratisk "Valgfestival" i Viborg 6. november

Lokale og regionale medier inviterer til det, de kalder "Valgfestival" som en del af et nationale demokratiprojekt. Viborg er en af 10 kommuner.

Nyheder
Foto © Constructive Institute

Valgfestivalen er en del af et landsdækkende demokrati-projekt, som Constructive Institute (institut for konstruktiv journalistik) og medier står bag. Det har til formål at styrke samtalen mellem borgere og politikere og øge opmærksomheden på kommunal- og regionalvalget den 18. november. 

Viborg er én af ti kommuner, der lægger kommune til en "Valgfestival". I Viborg er det den 6. november kl. 16.00-19.00 i Tinghallen.

Politik for voksne og leg for børn

Her kan man møde partier og kandidater, der stiller op til byrådet i Viborg Kommune. I løbet af de tre timer holdes fire politiske debatter med deltagelse af blandt andre borgmesterkandidaterne. Debatterne styres af værter fra TV MIDTVEST, P4 Midt & Vest og Viborg Stifts Folkeblad.

Alle er velkomne – både med og uden tilmelding. Mad og drikke kan købes på stedet.

Der er gratis adgang, og programmet byder på noget for hele familien. Børnene kan bygge deres drømmeby i LEGO, gå på skattejagt og møde Børste fra Minisjang, mens de voksne får mulighed for at møde kandidaterne og høre om deres visioner.

Et nationalt projekt

Dette nationale demokratiprojekt "Dit valg. Vores Danmark" er støttet af Kommunernes Landsforening, Danske Regioner, VELUX FONDEN, TrygFonden, TuborgFondet og Jyllands-Postens Fond.

Læs mere om festivalen og se programmet på Constructive Institutes hjemmeside.

Se evt. Facebook-event for Valgfestival i Viborg

Det er muligt for både tilhørere og kandidater at tilmelde sig her.

Program for Valgfestival den 6. november

Programmet for Valgfestival i Tinghallen i Viborg den 6. november 2025.
Fotografi © Illustration: Constructive Institute