Viborg Kommune sælger Vilmantas-maleri
Viborg Kommune sælger maleriet Friends Come Back, som har hængt på Viborg Rådhus siden 2018.
NyhederØkonomi- og Erhvervsudvalget har besluttet, at maleriet Friends Come Back skal sælges i løbet af efteråret 2025.
Maleriet er udført af den litauiske kunstner Vilmantas i 2009 og måler 200 x 240 cm.
Økonomi- og Erhvervsudvalget har besluttet, at salget af maleriet skal ske i et åbent udbud, og det betyder, at alle interesserede vil få mulighed for at afgive bindende tilbud på maleriet i perioden 24. september til 14. oktober kl. 12.00.
Interesserede købere har mulighed for at se maleriet på sin nuværende placering på Viborg Rådhus torsdag den 9. oktober mellem klokken 16.00 og 18.00. Ønsker man at se maleriet, kræver det, at man har sendt en mail med sit navn, mailadresse og telefonnummer til viborg@viborg.dk senest den 7. oktober.
Har man lyst til at byde på Friends Come Back, kan det ske her.
Maleriet sælges til den højest bydende. Viborg Kommune er dog berettiget til at afvise tilbud, hvis det vurderes, at den tilbudte pris er for lav.