![](/remote.axd/via.ritzau.dk/data/images/public/13561792/13816179/d6cca941-cfdd-4c57-86ab-f9358b81e71c.jpg?width=50&heightratio=0.7062146892655368&mode=crop¢er=0.5,0.5&format=webp&autoRotate=true)
Efter ni år i Midtjysk Brand & Redning stopper beredskabsdirektør Klaus Vibe Hebsgaard.
- Vi har haft nogle drøftelser omkring interne forhold i Midtjysk Brand & Redning og er blevet enige med Klaus Vibe Hebsgaard om, at vi har behov for nye ledelsesmæssige øjne på Midtjysk Brand & Redning, siger borgmester Ulrik Wilbek, som er formand for Beredskabskommissionen for Viborg og Silkeborg kommuner.
- Jeg vil gerne takke Klaus Vibe Hebsgaard for hans store indsats gennem årene, og ikke mindst det store arbejde med at få oprettet et fælles beredskab i de to kommuner, så vi har et effektivt beredskab, siger Ulrik Wilbek.
Viceberedskabschef Lasse Clemensen bliver konstitueret som beredskabschef frem til 31. december 2024, hvor det forventes at en ny beredskabsdirektør kan tiltræde i begyndelsen af det nye år.
Yderligere oplysninger
Ulrik Wilbek, Formand for Beredskabskommisionen i Viborg og Silkeborg kommuner
Tlf. 40 78 88 00 / mail: ulw@viborg.dk