You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG
Pressemeddelelse fra 06.09.2024

Enigt byråd sætter retningen for fremtidens skole

Samtlige partier i Viborg Byråd blev fredag enige om en plan, der udstikker retningen for folkeskolen i Viborg Kommune

I forbindelse med budgetforliget for 2025 meddelte et enigt byråd i Viborg Kommune i denne uge, at der over de kommende fire år samlet skal tilføres folkeskolerne mere end 200 millioner kroner.

Fredag den 6. september mødtes partierne igen for at drøfte detaljerne i planen, der både handler om omfordeling af ressourcer og om fordelingen af de ekstra midler, der blev tilført folkeskolerne i forbindelse med budgetforliget.

- I en tid hvor faldende børnetal og flere børn med særlige behov har presset folkeskolen, er det vigtigt, at vi både tilfører ressourcer og sikrer, at vi fordeler midlerne bedst muligt. Derfor er jeg også glad for at kunne fortælle, at alle partier er med i aftalen, og at vi står sammen om at tage de vigtige beslutninger. Også de svære.  Jeg er imponeret over forligspartiernes engagement og konstruktive tilgang i forbindelse med forhandlingerne. Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med kolleger, der alle har haft det mål at tage ansvar for fremtidens folkeskole i Viborg Kommune. siger borgmester Ulrik Wilbek.


Svær men rigtig beslutning
Aftalen betyder blandt andet, at afdelingerne i Sparkær og Ulbjerg skal lukkes. Besparelsen herfra bliver på skoleområdets budget og skal således være med til at bidrage til den samlede økonomi i folkeskolerne

- Det har ikke været en nem beslutning, og jeg er klar over, at den gør ondt i de to lokalsamfund. Det sagt, tror vi på, at vi med denne aftale løfter niveauet og skaber bedre undervisning og bedre vilkår for samtlige elever i Viborg Kommune.  

Med aftalen omfordeler og investerer Byrådet et historisk beløb på over 250 mio. kr. i folkeskolen.

Læs detaljerne i aftalen i de vedhæftede filer.

Yderligere oplysninger

Ulrik Wilbek, Borgmester
Tlf. 40 78 88 00 / mail: borgmester@viborg.dk

Stine Damborg, Formand for Social- og Sundhedsudvalget
Tlf. 24 42 40 44 / mail: stdp@viborg.dk

Mette Nielsen, Gruppeformand, Velfærdsdemokraterne
Tlf. 61 65 64 54 / mail: mxn@viborg.dk

Anders Bertel, Formand for Beskæftigelsesudvalget
Tlf. 41 71 95 25 / mail: andb@viborg.dk

Lars Mogensen, Liberal Alliance
Tlf. 40 47 41 24 / mail: lamog@viborg.dk

Marianne Gaardsdal, SF
Tlf. 29 24 31 28 / mail: mgaa@viborg.dk

Martin Sanderhoff, Moderaterne
Tlf. 25 33 95 88 / mail: msand@viborg.dk

Stine Isaksen, Alternativet
Tlf. 51 89 52 70 / mail: stisa@viborg.dk

Zahra Mohamud Ali, Enhedslisten
Tlf. 50 58 24 15 / mail: zmali@viborg.dk

Katrine Fusager Rohde, Formand for Børne- og Ungdomsudvalget
Tlf. 24 75 66 64 / mail: kroh@viborg.dk