Johnny Hessellund kommer fra en stilling som helhedsleder ved Borris Skole i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Med sig har Johnny mere end 9 års ledelsesfaring både som viceskoleleder og skoleleder både fra folkeskolen og friskoleverdenen. Opgaven på Rødkærsbro Skole byder bl.a. på klargøring til modtagelse af en specialafdeling fra Bjerringbro Skole. Samtidig skal den daglige drift sikres og det gode samarbejde på skolen og med lokalsamfundet videreføres.
En spændende ledelsesopgave
Johnny Hessellund glæder sig til at starte i Viborg og siger i forbindelse med ansættelsen:
- Jeg ser frem til at blive en del af fællesskabet omkring både Rødkærsbro Skole og Viborg Kommune bredt set. Ledelsesopgaven byder på spændende opgaver, som jeg glæder mig til at løse i samarbejde med personale og bestyrelse. Min dør er altid åben.
Et godt match
Også Viborg Kommunes skolechef, Hasse Valdemar Mortensen er meget glad for ansættelsen.
- Vi har med Johnny fået en yderst velkvalificeret skoleleder med erfaring både fra folke- og friskoler. Jeg er sikker på, at han med sine kompetencer med fokus på både forandringsprocesser, arbejdsmiljø og daglig drift vil lede Rødkærsbro Skole frem mod modtagelsen af specialafdelingen fra Bjerringbro og sikre det gode samarbejde med både personale, bestyrelse og lokalområdet.
Yderligere oplysninger
Hasse Valdemar Mortensen, Skolechef
Tlf. 87 87 10 50 / mail: 3hm@viborg.dk
Johnny Hessellund, Rødkærsbro Skole
Tlf. 28 89 00 81 / mail: hessellundjb@gmail.com