You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG
Pressemeddelelse fra 29.11.2024

Viborg Kommune får ny kommunikationschef

Fra 1. januar 2025 hedder Viborg Kommunes kommunikationschef Lene Christensen.

Lene Christensen bliver ny kommunikationschef i Viborg Kommune fra 1. januar 2025. Foto: Niels Åge Skovbo
Lene Christensen bliver ny kommunikationschef i Viborg Kommune fra 1. januar 2025. Foto: Niels Åge Skovbo

Det er en erfaren journalist, kommunikatør, rådgiver og leder, der fremover skal lede Viborg Kommunes Kommunikationsafdeling og som chef være med til at udvikle og sætte retningen for både intern og ekstern kommunikation.

Lene Christensen kommer fra en stilling som teamleder og kommunikationsrådgiver hos Regional Udvikling i Region Midtjylland.

- Lene er en meget stærk kommunikator og en udviklingsorienteret værdibaseret leder, der kommer med en masse relevant erfaring. Jeg er overbevist om, at Lene kommer til at udvikle Viborg Kommunes kommunikation både på de interne og eksterne linjer og bliver en stor gevinst – siger kommunaldirektør Lasse Jacobsen.

Lene Christensen er uddannet journalist i 2000. Siden da har hun blandt andet arbejdet som journalist, redaktør og studievært på TV MIDTVEST og som kommunikationschef i Hospitalsenhed Midt. Nu glæder hun sig til at sit nye job i Viborg Kommune.

- Det er et stort privilegie at få lov til at stå i spidsen for kommunikationen fra Danmarks 10. største kommune. Jeg ser Viborg Kommune som en virkelig ambitiøs kommune, der også på nationalt niveau tør gå forrest på mange områder for borgernes og samfundets skyld – og samtidig være en god og veldrevet arbejdsplads for flere end 7.000 ansatte, siger Lene Christensen, der bor i Viborg med sine to døtre på 14 og 20 år.

Når Lene Christensen sætter sig i kommunikationschefen stol i Viborg Kommune afløser hun Rune Jungberg Pedersen, der stoppede den 1. oktober for at blive kommunikationsdirektør i Arla.

Yderligere oplysninger

Lasse Jacobsen, Kommunaldirektør
Tlf. 51 58 48 78 / mail: laj@viborg.dk

Lene Christensen,
Tlf. 61 97 96 95 / mail: