You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG

Foreningsklar - fritidsvejledning for voksne

Få hjælp og vejledning til at blive en del af et aktivt fællesskab i en forening.

Fællesskab i en forening

Er du voksen, og vil du gerne være en del af et aktivt fællesskab i en forening, kan du få hjælp gennem medarbejdere på Sundhedscenter Viborg.

Det er for dig, der gerne vil i gang, men savner hjælp til at finde det rette tilbud. Du må ikke være medlem af en forening i forvejen. 

Det kan være, at du:

  • Gerne vil mere ud blandt andre
  • Vil bevæge dig mere
  • Er i gang med at ændre livsstil
  • Har gået i et træningsforløb og vil fastholde din fysiske formåen
  • Mangler overblik over, hvilke muligheder der er i foreninger

Gennem fritidsvejledningen kan du få et overblik over, hvad der findes af muligheder. I samtalen med dig snakker vi om, hvad der er vigtigt for dig og evt. forbehold, når du skal starte i en forening. Vi snakker om, hvad du er motiveret af. Det kan være noget, du har gået til tidligere, eller noget helt nyt.

Sammen finder vi det rette foreningstilbud til dig. Vi tager udgangspunkt i idrætsforeninger eller foreninger, der tilbyder bevægelse, men kan også vejlede i kulturelle eller sociale foreninger.

Bliv en del af forløbet

Du kan enten selv udfylde en henvisning via formularen eller bede en kontaktperson i Viborg Kommune om at gøre det.

Når Sundhedscenter Viborg har modtaget din henvisning, ringer vi dig op og finder en tid til samtale. Vi kan tilbyde samtale enten på Sundhedscenter Viborg, Viborg Rådhus eller en af de 5 sundhedssatellitter i Bjerringbro, Karup, Stoholm, Møldrup eller Ørum.
Efter samtalen er der telefonisk opfølgning efter 14 dage og efter 6 måneder fra, at du er startet i foreningen.

Kontakt

Dennis Krogsdal Laursen

Sundheds- og Forebyggelseskonsulent

Tlf: 93 59 80 59