Er du til trygge rammer, god plads og masser af lokalt liv, vil du elske at bo i Bjerringbro. Her er godt at være og ikke langt til alt det, man har brug for i en moderne hverdag – indkøb, kulturliv, fritidsaktiviteter og gode uddannelsesmuligheder. Her er boliger for enhver smag og pengepung, når du vil købe. Og drømmer du om at bygge nyt, får du ikke bedre rammer. I Bjerringbro får du meget for pengene. Udforsk mulighederne for at bygge og bo lige midt i Gudenådalen og tæt på det hele.
Fakta om grunden
Parcelhusgrunde: Ovenstående mindstepriser er inklusiv moms, tilslutningsbidrag til kloak og udstykningsomkostninger.
Storparceller til tæt/lav byggeri: Ovenstående mindstepriser er inklusiv udstykningsomkostninger, men eksklusiv moms og tilslutningsbidrag til kloak, el, vand og varme.
Salget af parcellerne sker i øvrigt efter bestemmelserne i Indenrigsministeriets bekendtgørelse af 15. marts 2021 om offentligt udbud af kommunens fast ejendomme.
Måleblad
Kort med grundens mål (pdf)
Kort med grundens mål - Hindbærkrattet 103, 107, 113 og 117 (pdf)
Lokalplan
Lokalplan nr. 491 - Boligområde ved Hindbærkrattet i Bjerringbro.
Byggemodning
I delområde I og II er der i nordlige og sydlige skel etableret stengærder af marksten fastholdt af galvaniserede metalgitre (gabionsmure). Højde 1,2 m. Se mere herom i lokalplanen.
Hindbærkrattet 1, 9, 27 og 63
Disse grunde er storparceller til tæt/lav byggeri. Det vil sige, at der kun kan bygges række-/kæde-/dobbelthuse.
Grundejerforening
Der skal oprettes en fælles grundejerforening med medlemspligt for samtlige grundejere i lokalplanområdet.
Kabel-tv
Bjerringbro Kabelnet - Tilslutningsbidrag er ikke inkluderet i købesummen.
El
Leveres af N1 - Tilslutningsbidrag 22.437,50 kr. for parcelhus og 15.562,50 kr. for tæt/lav bebyggelse betales til Viborg Kommune på overtagelsesdagen.
Vand
Bjerringbro Fællesvandværk - Tilslutningsbidrag 18.400 kr. betales til Viborg Kommune på overtagelsesdagen. Stikledning afregnes direkte til værket.
Varme
Leveres af Bjerringbro Varmeværk - Investerings-, areal- og stikledningsbidrag betales til værket.