You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG

Hjælpemiddelservice

Hos Hjælpemiddelservice kan vi hjælpe dig med levering, vedligeholdelse og reparation af dine hjælpemidler.

Når du ikke længere har behov for de hjælpemidler, som du har lånt af Viborg Kommune, skal hjælpemidlerne afleveres tilbage til Hjælpemiddelservice.

Kan du ikke selv aflevere hjælpemidlerne, skal du kontakte Hjælpemiddelservice.

Modtager du nogen form for hjælp i hjemmet, så kan dine hjælpere også være behjælpelige med at bestille en afhentning af hjælpemidlerne.

Du er forpligtet til at behandle hjælpemidlerne, som var det dine egne.

Du kan ikke få hjælp til udgifter som følge af almindelig brug af hjælpemidlerne. Du skal derfor påregne udgifter til drift og vedligeholdelse, som f.eks.:

  • Rengøring af hjælpemidlerne
  • Vedligeholdelse af hjælpemidlerne
  • Almindelig slitage såsom udskiftning af pærer, dæk og slanger til kørestole* m.m.

* Slider du mere end ét sæt dæk og slanger på din kørestol om året, så kan du få støtte til de efterfølgende dæk og slanger. Husk at gemme dokumentation.

Hvis dit hjælpemiddel går i stykker, og du får brug for hjælp til at reparere det eller få et helt nyt, skal du ringe til Hjælpemiddelservice eller møde op i Kvikservice.

Særlige regler for reparation/udskiftning

Der gælder særlige regler for reparation af elektriske kørestole, plejesenge og personlifte. Disse kan i særlige tilfælde blive repareret udenfor Hjælpemiddelservices normale åbningstid.

Uden for normal åbningstid kan beredskabsafdelingen kontaktes på tlf. 87 87 87 87 og i samarbejde med den vagthavende sygeplejerske, vil der blive taget stilling til, om du kan få foretaget reparationen, eller om du skal kontakte Hjælpemiddelservice indenfor normal åbningstid.

Hjælpemiddelservice tilbyder udlejning af forskellige hjælpemidler mod betaling. Vi vil gerne, at du kontakter os mindst tre hverdage før, du skal bruge hjælpemidlerne.

Priser på udlejning af hjælpemidler

Plejeseng inklusiv tilbehør
Pris pr. døgn/weekend 300 kr. - pr. uge 600 kr. - pr. måned 1.000 kr.

Manuel lift
Pris pr. døgn/weekend 300 kr. - pr. uge 600 kr. - pr. måned 1.000 kr.

Kørestol inklusiv pude
Pris pr. døgn/weekend 200 kr. - pr. uge 300 kr. - pr. måned 500 kr.

Rollator
Pris pr. døgn/weekend 100 kr. - pr. uge 200 kr. - pr. måned 300 kr.

Toiletstol
Pris pr. døgn/weekend 100 kr. - pr. uge 200 kr. - pr. måned 300 kr.

Toiletforhøjer
Pris pr. døgn/weekend 100 kr. - pr. uge 200 kr. - pr. måned 300 kr.

Badebænk
Pris pr. døgn/weekend 100 kr. - pr. uge 200 kr. - pr. måned 300 kr.

Albuestokke
Pris pr. døgn/weekend 50 kr. - pr. uge 75 kr. - pr. måned 100 kr.

Vores værksted tilbyder mod betaling at udføre følgende serviceydelser:

  • Bagdæk og slange pr. sæt inkl. montage (el-kørestol/el-køretøj) 400 kr.
  • Bagdæk og slange pr. sæt inkl. montage (manuel kørestol) 250 kr.
  • Udskiftning af slange inkl. montage (el-kørestol/el-køretøj) 200 kr.
  • Udskiftning af slange inkl. montage (manuel kørestol) 150 kr.
  • Kørsel i forbindelse med reparation 150 kr.

Vi kan også tilbyde rengøring af andre typer hjælpemidler. Prisen på rengøringen vil blive beregnet på baggrund af den forbrugte tid.

Kontakt Hjælpemiddelservice for tidsbestilling på værkstedet.

Transport af hjælpemidler

Vi kan tilbyde at hente og bringe hjælpemidlerne mod betaling:

  • Hjælpemidler 150 kr. pr. vej
  • Plejeseng 400 kr. pr. vej

Priserne gælder for kørsel indenfor Viborg Kommune.

Du kan få godtgørelse af udgifter til befordring i forbindelse med ansøgning og ydelse af hjælpemidler og forbrugsgoder, når den samlede udgift med det billigste, forsvarlige transportmiddel overstiger 60 kr., dog 25 kr. for personer der modtager pensioner.

I de situationer, hvor det billigste forsvarlige transportmiddel er en taxa, henviser Viborg Kommune til Flextur, som er et supplement til den kollektive trafik. Læs mere om flextur på midttrafik.dk/flextur.

Flextur bestilles på turbestilling.dk/mt eller på tlf. 87 40 83 00 (tryk 2).

Ved kørsel i egen bil anvendes statens laveste kilometer takst (2020) på 1,96 pr. kilometer som beregningsgrundlag. Ved kørsel i almindelig taxa anvendes taksterne fra Flextur som beregningsgrundlag.

Frit leverandørvalg

Har du gjort brug af adgangen til frit leverandørvalg for hjælpemidler, har du kun ret til befordringsgodtgørelse svarende til afstanden til det sted, hvor udleveringen efter Viborg Kommunes sædvanlige praksis ville have fundet sted.

Anmodning om godtgørelse af udgifter til befordring sendes sammen med dokumentation til Visitation Sundhed og Omsorg.

Kontakt

Hjælpemiddelservice

87 87 61 07
Ålandsvej 4
8800 Viborg

Træffes bedst tid

08.00-12.00

Åbningstider

Mandag-torsdag

08.00-15.00

Fredag

08.00-13.00