Når forældrene ikke er afstemte

Det vigtigste er ikke at være enige

Denne guide handler ikke om at blive enige om de samme regler. Den handler om noget vigtigere og lettere: at vide, hvad hinanden har aftalt - så I kan tage hensyn til det. Når forældre omkring den samme klasse taler sammen, bliver hverdagen mærkbart lettere for børnene.

Et barn sammenligner ikke regler. Det mærker, om det er det eneste, der står udenfor.

3 ting, der sker

Når vi ikke taler sammen

Barnet, der er det eneste
“Alle andre må.” Når forældrene ikke har talt sammen, har barnet ingen mulighed for at vide, om det passer - og den voksne intet at læne sig op ad.
Presset, der smitter
Den løseste ramme i gruppen sætter ofte standarden. Ét barns frie adgang breder forventningen til resten.
Konflikten mellem børnene
Forskellige regler bliver let til uenighed mellem børnene - og nogle gange mellem familierne. En kort fælles snak forebygger de fleste.

Afstemthed betyder ikke ens regler. Det betyder, at I kender hinandens regler og respekterer, at de er forskellige - og kan forklare jeres barn hvorfor.

Øvelsen

Tal sammen - én gang, tidligt, åbent

Det stærkeste, en klasses forældre kan gøre, er at tale sammen om rammerne. Det behøver ikke ende i ens regler - det skal bare gøre forskellene kendte. Øvelsen tager ca. 25 minutter og drives af forældrene selv.

Sæt rammen - 3 min
“Vi er her ikke for at blive enige om de samme regler, men for at finde ud af, hvad vi hver især gør.”
Runden: hvor står vi? - 8 min
Hver familie siger kort: én ting, vi har det godt med, og én ting, vi er i tvivl om. Bare lyt.
Find det fælles - 8 min
Hvor er der allerede enighed? Notér det, I kan stå sammen om - fx gruppechatten eller fødselsdage.
Aftal og skriv ned - 6 min
Lav tre-fire korte principper, hele gruppen kan bakke op om. En aftale, ingen kan huske, er ingen aftale.

Tonen mellem voksne

Hvordan vi taler om hinandens valg

Man kan være uenig uden at se ned på hinanden - og børnene lærer af, hvordan de voksne gør det.

Åbner samtalen	Lukker samtalen
“Hvordan har I det med spil derhjemme?”	“I lader bare jeres barn gøre hvad som helst.”
“Fortæl mig, hvorfor I gør det anderledes.”	“Det er lige meget, hvad de andre gør.”
“Skal vi finde tre ting, vi kan blive enige om?”	“Sådan gør man bare ikke.”
“Jeg ved ikke, hvad I har aftalt - derfor spørger jeg.”	“Vi har styr på vores - I må selv om jeres.”

I behøver ikke gøre det ens

I skal turde tale sammen

Det er hele forskellen mellem et barn, der står alene med “alle andre må”, og en gruppe voksne, der har barnets ryg - sammen.