Nørremølle Å
Forundersøgelse af et klima-lavbund og kvælstofvådområdeprojekt ved Nørremølle Å. Projektområdet afvander via Nørremølle Å til Nørresø i Viborg.
Status og seneste nyt
Juli 2026
Viborg kommune har fået tilsagn til at lave en forundersøgelse af, om der kan etableres et klima-lavbunds og kvælstofvådområdeprojekt i området syd for Loldrup sø og vest for Vansø.
I forundersøgelsen vil det blive undersøgt, om de berørte lodsejere ønsker at bakke op om projektet.
Om projektet
Projektet omfatter et undersøgelsesområde på ca. 157 ha.
Der er 22 lodsejere i området. Projektet er frivilligt og vil kun blive gennemført, hvis der er opbakning fra lodsejerne. Se mere i afsnittet: Den generelle proces.
Forslaget til udformningen af et klima-lavbund- og kvælstofvådområdeprojekt forventes hovedsageligt at indeholde tiltag som:
Lukning af afvandingsgrøfter og dræn
Hævning af vandspejlet i vandløbene indenfor projektområdet
Omlægning af vandløb i projektområdet
Overrisling med drænvand
Projektbeskrivelse kommer senere.
Kort over området

Projektområdet ved Nørremølle Å
Lodsejermøder
Der er endnu ikke afholdt lodsejermøde.
Alle lodsejere i projektområdet vil få en invitation til lodsejermøde i den digitale postkasse.
Proces for et klima-lavbund- og kvælstofvådområdeprojekt
Læs mere
Du kan læse mere om ordningen på Ministeriet for Grøn Treparts hjemmeside.
Støtte til dette projekt
Projektet er 100% nationalt finansieret.