start på hovedindhold

Årslicens

En årslicens giver mulighed for at parkere i ubegrænset tid på udvalgte kommunale parkeringspladser med tidsbegrænsning indenfor centerringen.

Hvem kan købe – og hvilke krav gælder?

Årslicenser kan købes af beboere med folkeregisteradresse inden for centerringen og af virksomheder med gyldigt CVR-nummer og adresse inden for centerringen.

For at kunne købe en årslicens skal man være registreret ejer eller bruger af bilen. Hvis bilen er leaset – privat eller via virksomhed – skal Viborg Kommune have tilsendt en kopi af leasingkontrakten, før årslicensen kan aktiveres.

En årslicens er tilknyttet bilens nummerplade og gælder kun for det registrerede køretøj.

Pris, gyldighed og antal licenser

En årslicens koster 1.250 kr. inkl. moms og gælder i 12 måneder fra købsdato, hvorefter den udløber automatisk. Du er selv ansvarlig for fornyelse. Det er ikke muligt at opsige eller afbryde en årslicens, og der gives ingen refusion.

Der kan købes op til 2 licenser pr. husstand og 2 licenser pr. CVR-nummer.

Hvor gælder årslicensen – og hvor gælder den ikke?

Parkering skal ske på offentlige parkeringspladser med en tidsbegrænsning på mindst 1 time inden for Centerringen i Viborg – dog ikke på følgende steder:
  • Gammeltorv (Domkirkepladsen)
  • Nytorv
  • Fischers Plads - dæk 1, dæk 2 og dæk 3
  • P-kælderen under Sct. Mathias Centret
  • Preislers Plads - øverste dæk

Køb en årslicens

For at købe en årslicens skal du bruge:

  • Bilens registreringsnummer
  • Betalingskort
  • MitID

Gågader og uden for kommunale parkeringspladser

Hvis du har behov for at parkere midlertidigt i gågader og lignende, skal du henvende dig til os via mail eller telefon.