Årslicens
En årslicens giver mulighed for at parkere i ubegrænset tid på udvalgte kommunale parkeringspladser med tidsbegrænsning indenfor centerringen og for at parkere i betalingszonen uden at registrere bilen i app eller betalingsautomat.
Årslicenser kan købes af beboere og virksomheder med gyldigt CVR-nr. og adresse indenfor centerringen.
En årslicens koster 1.700 kr. inkl. moms og gælder i 12 måneder fra købsdato, hvorefter den udløber automatisk. Du er selv ansvarlig for fornyelse. Det er ikke muligt at opsige eller afbryde en årslicens, og der gives ingen refusion.
Der kan købes op til 2 licenser pr. husstand og 7 licenser pr. CVR-nummer.
En årslicens er tilknyttet bilens nummerplade og gælder kun for det registrerede køretøj.
Årslicensen giver mulighed for at parkere i betalingszonen uden at registrere bilen i app eller betalingsautomat.
Parkeringen skal ske indenfor centerringen i Viborg, men dog ikke på:
- Gammeltorv (Domkirkepladsen)
- Nytorv
- Fischers Plads - Dæk 1, dæk 2 og dæk 3
- P-kælderen under Sct. Mathias Centret
- Preislers Plads - Øverst dæk
Beboere skal have folkeregisteradresse inden for centerringen for at kunne købe licens.
Virksomheder skal have gyldigt CVR-nummer og adresse inden for centerringen for at kunne købe en årslicens.
For at kunne købe en årslicens skal man være registreret ejer eller bruger af bilen. Hvis bilen er leaset – privat eller via virksomhed – skal Viborg Kommune have tilsendt en kopi af leasingkontrakten, før årslicensen kan aktiveres.
Køb en årslicens
For at købe en årslicens skal du bruge:
- Bilens registreringsnummer
- Betalingskort
- MitID
Gågader og uden for kommunale parkeringspladser
Hvis du har behov for at parkere midlertidigt i gågader og lignende, skal du henvende dig til os via mail eller telefon.