Kort over området - ©Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering
Resumé
Viborg Kommunes byråd har besluttet at sende planforslagene og miljørapporten for solceller ved Kvorning i fornyet høring i 8 uger.
Den fornyede høringsperiode er dermed fra den 21. november 2024 til den 16. januar 2025.
Den fornyede høring sker på baggrund af en berigtigelse af visualiseringerne af solcellepanelerne, som fremgik i miljørapporten, der tidligere har været i høring. De nye visualiseringer vil fremgå i miljørapporten, som kommer i fornyet høring sammen med planforslagene.
Viborg Kommune har modtaget 51 høringssvar under høringsperioden, der løb fra den 25. april til den 2. juli 2024. Disse høringssvar er stadig gældende og vil blive inddraget i den politiske sagsfremstilling når den fornyede høring er overstået.
Borgermøde
Viborg Kommune har besluttet, at der ikke afholdes et fornyet borgermøde. Dette skyldes, at ændringerne i visualiseringerne i miljørapporten vurderes at være af mindre karakter og dermed ikke har en væsentlig indvirkning på projektets samlede påvirkning af området.
Læs mere om processen
Da planforslagene kan få væsentlig indvirkning på miljøet, er der udarbejdet en miljørapport med supplerende visualiseringer og med miljøkonsekvensrapport og udkast til §25-tilladelse.
Læs høringssvar
Kontaktperson
Mads Tolborg
Strategi og Udvikling