Byrådet har vedtaget et forslag til en ny kommuneplan - Kommuneplan 2025 - 2036. Forslaget er i høring fra den 28. november 2024 til og med 23. januar 2025.
Forslag til Kommuneplan 2025 - 2036
Forslag til kommuneplan inkl. miljørapportNy kommuneplan
Med Planstrategi 2040 har byrådet besluttet, at fokus i en ny kommuneplan skal være, hvordan vi skaber rammerne for det gode liv. Det handler om, hvordan kommunens arealer anvendes, og hvordan byerne indrettes.
Fokus på
Byrådet har i den nye kommuneplan bl.a. et særligt fokus på:
- At vi skal bygge tættere, både når vi bruger eksisterende arealer i byen eller inddrager marker til nybyggeri.
- At der fortsat kan bygges nyt i mange byer - nogle byer får nye byudviklingsarealer og andre må afgive arealer.
- At der stilles særlige arkitektoniske krav til byggeri i karakteristiske boligkvarterer i Viborg by.
- At der skal etableres færre nye parkeringspladser.
- At de værdifulde kulturmiljøer i flere af kommunens byer fremhæves.
Giv din mening til kende senest 23. januar
Kom til borgermøde tirsdag 14. januar 2025
Gældende kommuneplan 2017 - 2029
Tidsplan
- 28. november 2024 – 23. januar 2025: Offentlig høring
- 14. januar 2025: Borgermøde kl. 17.00
- Primo 2025: Behandling af høringssvar og endelig vedtagelse
Politiske beslutninger
2024
- Vedtagelse af forslag til Kommuneplan 2025-2036 for Viborg Kommune. Sag nr. 20 i byrådet den 13. november 2024.
- Godkendelse af udkast til retningslinjer for landsbyer. Sag nr. 4 i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 1. oktober 2024.
- Præsentation af udkast til særbestemmelser om arkitektur i udvalgte boligområder i Viborg. Sag nr. 11 i Teknisk Udvalg den 18. september 2024.
- Beslutning om at krav om grunde på mindst 900 m2 tages ud af kommuneplanen. Sag nr. 4 i Teknisk Udvalg den 18. september 2024.
- Stillingtagen til balanceret vækst - ny Kommuneplan 2025-2036. Sag nr. 23 i byrådet den 26. juni 2024.
- Stillingtagen til idéer og forslag fra idéfasen - ny Kommuneplan 2025-2036: Sag nr. 22 byrådet den 26. juni 2024
- Indledende drøftelse af byer og landsbyer med særligt værdifulde kulturmiljøer – ny Kommuneplan 2025-2036: Sag nr. 2 i Landdistriktsudvalget den 6. juni 2024
- Temadrøftelse om byer og landsbyer med særligt værdifulde kulturmiljøer – ny Kommuneplan 2025-2036: Sag nr. 6 i Teknisk Udvalg den 5. juni 2024
- Temadrøftelse om principper for fortætning – ny Kommuneplan 2025-2036: Sag nr. 11 i Teknisk Udvalg den 3. april 2024
- Temadrøftelse af idéer og forslag - ny Kommuneplan 2025-2036: Sag nr. 19 i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 13. marts 2024
- Temadrøftelse om parkeringsnorm - ny Kommuneplan 2025-2036: Sag nr. 11 i Teknisk Udvalg den 28. februar 2024
2023
Igangsætning af ny kommuneplan: Link til sag nr. 13 i byrådet den 15. november 2023
Godkendelse af Planstrategi 2040: Link til sag nr. 18 i byrådet den 28. juni 2023
Miljøvurdering
Forslaget til ny kommuneplan er omfattet af kravet om miljøvurdering. Der er derfor udarbejdet en miljørapport til planforslaget, der beskriver planforslagets indvirkning på miljøet. Miljørapporten er en del af det politiske beslutningsgrundlag.