Handicapkompenserende ordninger
Handicapkompenserende ordninger kan understøtte virksomheder i at ansætte og fastholde medarbejdere med et væsentligt og varigt handicap.
Der findes fire forskellige handicapkompenserende ordninger, som har det til fælles, at de kan bidrage til at kompensere for de barrierer, som personer med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan møde i forbindelse med beskæftigelse, uddannelse eller deltagelse i tilbud iværksat af kommunen.
Ordningerne supplerer det ansvar, som arbejdsgivere i forvejen har efter arbejdsmiljølovgivningen, og kan anvendes i de tilfælde, hvor der er behov for yderligere kompensation for, at medarbejderen kan varetage sit arbejde på lige fod med andre.
De handicapkompenserende ordninger er beskrevet i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.