You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG

Pau elever forår 2025

Ansættelsessted

PAU-elever, Dagtilbudsområdet

Arbejdstid

Fuldtid

Ansættelsesvilkår

Midlertidig ansættelse

Tiltrædelse

01.02.2025

Ansøgningsfrist

31.10.2024

Opret ansøgning
Drømmer du om at arbejde med mennesker?
Så kunne uddannelsen til pædagogisk assistent i Viborg Kommune være noget for dig.

Om uddannelsen:

Uddannelsen er en erhvervsuddannelse, der giver dig kvalifikationer til at arbejde med børn, unge og voksne. Det kan fx være i en daginstitution, en skole, fritidsordning, specialtilbud eller lignende.

I Viborg Kommune ansættes årligt 20 elever i samarbejde med VIA University College, Campus Viborg.

Studiestart er den 1. februar 2025. Alle elever realkompetencevurderes - se mere på UG.dk - realkompetencevurdering Realkompetencevurdering laves med henblik på at undersøge, om der skal ske afkortning af uddannelsen - derfor kan startdatoen fastsættes til senere end 1. februar 2025. Realkompetencevurderingsdatoen vil blive oplyst efter ansættelsessamtalerne.

Læs mere om uddannelsen på VIA.dk - Pædagogisk assistent

Adgangskrav:

Du skal have afsluttet grundforløb 2 til Pædagogisk assistent på Social- og sundhedsskolen (eller forvente at bestå den inden 1. februar 2025), for at kunne starte på hovedforløb til pædagogisk assistentuddannelsen. Hvis du har gennemført/bestået dele af pædagoguddannelsen kan du eventuelt godskrives grundforløb 2 eller grundfagene. For nærmere afklaring kan uddannelseskoordinator Shazia Borup på VIA University College kontaktes på smtb@via.dk eller telefon: 87 55 36 65.

Er du over 25 år den 1. februar 2025, OG har to års relevant erhvervserfaring, så kan du ikke søge en elevplads ved Viborg Kommune. Du skal i stedet søge ind hos VIA. Du kan læse mere her på VIA.dk - Pædagogisk assistent - kort tid

Varighed og opbygning:

Uddannelsen varer som udgangspunkt to år og to måneder. Du veksler mellem skole- og praktikforløb. Praktikkerne foregår i en af Viborg Kommunes institutioner inden for børne- og ungeområdet, mens skoleopholdet er på VIA University College i Viborg.

Ansøgning:

Før du begynder at oprette din ansøgning, er det en god ide, at du har en elektronisk kopi af dine uddannelsespapirer, udtalelser m.v. da du skal vedhæfte dem i ansøgningsformularen (som du åbner ved at klikke på knappen Opret ansøgning).

Samtaledatoer:

Der er 1. samtale den 7. november 2024 og en evt. 2. samtale vil blive afholdt den 8. november 2024.

Yderligere information:

Har du behov for yderlige oplysninger, kan du kontakte Iben Lund Pedersen på tlf.: 87 87 10 21 eller Kristine Hedegaard på tlf.: 87 87 10 23.

Løn og ansættelsesvilkår:

Under din uddannelse vil du modtage den overenskomstbestemte elevløn. Læs mere på FOA.dk - Elev løn pædagogisk assistent

Kontakt

Anne-Mette Husth Marling
30 85 89 92