Tilsynskonsulent til dagtilbudsområdet

Dette er en unik jobmulighed! Har du lyst til at blive en del af et team, hvor vi sammen arbejder for gode rammer, høj kvalitet og kontinuerlig udvikling af det pædagogiske tilsyn i Viborg Kommunes dagtilbud?
Som vores kommende tilsynskonsulent i Børn & Unge, Viborg Kommune bliver du en del af et dygtigt og velfungerende team bestående af tre konsulenter, en chefkonsulent og en leder. Vi kan tilbyde dig et spændende job i et arbejdsfællesskab, hvor du har mulighed for at bringe dine kompetencer i spil sammen med engagerede kollegaer. Vi er en del af en ambitiøs og lærende organisation, som gennem målrettede indsatser understøtter udviklingen af højkvalitetsdagtilbud. Du vil også blive en del af et arbejdsfællesskab af øvrige konsulenter i B&U på Rådhuset og det centrale ressourceteam i PPL.
Du bliver en central aktør i arbejdet med at sikre kvaliteten og udviklingen i dagtilbuddene, hvor din indsats bidrager til at styrke fundamentet for det pædagogiske arbejde på tværs af Viborg Kommunes mange børnehuse og pasningsordninger.
I Viborg Kommune har byrådet vedtaget en sammenhængsmodel, som skal sikre sammenhæng mellem vores tilbud og indsatser. Det betyder blandt andet, at vi i Børn & Unge er ca. 4000 kollegaer, som lige nu er afsøgende på: Hvad vi skal vi være fælles om, hvor vi skal være forskellige, og hvordan kan vi blive endnu bedre til at bygge broer med andre fagområder til gavn for borgerne? Det er en stor koordinerings- og prioriteringsopgave, hvor tværfagligt samarbejde skal afløses af forpligtende samskabelse. Se her. Sammenhængsmodellen - Viborg Kommune
I Børn & Unge er Viborg Kommunes sammenhængsmodellen udmøntet i det vi kalder Forskellige i Fællesskab. Heri fremgår det, at vores vision er, at alle børn og unge skal have lys i øjnene og mestre eget liv - se her.
Om jobbet
I Viborg Kommune er vi 32 kommunale børnehuse, 7 selvejende børnehuse, 1 samdrevne børnehuse, 15 private børnehuse og 30 private pasningsordninger.
Din primære opgave er at føre tilsyn i de kommunale, selvejende, samdrevne og private børnehuse samt i vores private pasningsordninger. I Børn & Unge betragter vi tilsynet som en meget væsentlig opgave, der danner grundlag for andre opgaver og indsatser i organisationen. Derfor vil tilsynsopgaven fylde mest i din opgaveportefølje, men andre pædagogiske og administrative opgaver vil ligeledes finde vej til dit skrivebord.
Vi anvender KVALid Tilsyn som redskab. KVALid er med til at give det pædagogiske tilsyn en professionel ramme og er med til at sikre både uvildighed og en ensartethed i vores kvalitetsvurderinger. Link til tilsynssite. Tilsyn i dagtilbud - Viborg Kommune
Om dig
Du vil indgå i et tæt samarbejde med konsulentkolleger, områdeledere og dagtilbudschef i din hverdag på Rådhuset.
Vi lægger vægt på følgende kvalifikationer:
- En pædagogisk uddannelse, gerne på kandidatniveau
- Indgående kendskab til dagtilbudsområdet, herunder dagtilbudsloven og den styrkede pædagogiske læreplan.
- Evne til at balancere kontrolfunktioner med fokus på udvikling.
- Stærke kommunikative kompetencer, både mundtligt og skriftligt.
- Gode proceskompetencer, herunder evnen til at arbejde struktureret og fleksibelt.
- Erfaring med selvstændigt arbejde såvel som samarbejde i teams.
- Veludviklede administrative kompetencer samt systematik, der understøtter en effektiv tilsynspraksis.
Derudover vil det være en fordel, hvis du har erfaring med lovgivningsarbejde eller har arbejdet med forståelse og implementering af lovgivning inden for dagtilbudsområdet.
Løn og ansættelse
Vi søger en tilsynskonsulent til en fast fuldtidsstilling. Din stillingsbetegnelse bliver tilsynskonsulent, og den afdeling du tilknyttes, er dagtilbudssekretariatet. Dit ansættelsessted er Viborg Kommune, Rådhuset, Prinsens Alle 5, 8800 Viborg.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Tiltrædelse vil være 1. marts 2026 eller snarest muligt herefter. Ansøgningsfrist er den 15. januar 2026, og samtaler afholdes den 21. januar 2026.
På baggrund af samtalen vil der efter aftale blive indhentet relevant reference fra nuværende og evt. tidligere ansættelser på den kandidat, der indstilles til jobbet. Forud for ansættelse indhenter vi desuden straffe- og børneattest. Du kan finde Viborg Kommunes personalepolitiske værdier, ledelsesgrundlag og MED-aftale her.
Ansættelsesudvalget vil bestå af: Leder, chefkonsulent og konsulent på dagtilbudsområdet.
Få mere at vide
Hvis du har spørgsmål om jobbet som tilsynskonsulent, er du velkommen til at kontakte leder Merete Ørbæk Rask Jensen på tlf. 21 78 24 79.