start på hovedindhold

Pensionistgården søger social- og sundhedsassistent

– et lille, hyggeligt plejecenter med stort hjerte i Vammen

Kunne du se dig selv i et job, hvor du både gør en reel forskel for mennesker og samtidig er med til at udvikle fagligheden?

Så er det måske dig, vi mangler på Pensionistgården!

Vi er i gang med en spændende udvikling af vores faglige ståsted – og vi vil gerne have dig med på holdet. Du bliver selvfølgelig godt klædt på med støtte fra dygtige kollegaer og relevante kurser.

Lige nu har vi fokus på rehabilitering og den nye ældrereform

På Pensionistgården er vi i fuld gang med at styrke vores faglige retning med afsæt i rehabilitering og den nye ældrereform.

Det betyder, at vi arbejder målrettet med at

  • understøtte borgerens selvstændighed og livskvalitet – hele livet
  • tage udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer, ønsker og behov
  • skabe sammenhængende forløb gennem tværfagligt samarbejde
  • sikre en praksis, hvor medbestemmelse og værdighed er i centrum

Vi er optaget af at omsætte ældrereformen til konkret handling i hverdagen – og du bliver en vigtig del af den udvikling

Hvem er vi?

Pensionistgården ligger centralt i Vammen og er en del af Pleje- og Omsorgscentrene i Viborg Kommune.

Her får du

  • et mindre plejecenter med 20 faste beboere og 2 midlertidige pladser
  • et demensafsnit (Birkely) med 8 pladser
  • et sted hvor vi arbejder ud fra:
    “Et selvstændigt, meningsfuldt og aktivt liv – hele livet”

Vi lægger vægt på borgerinddragelse og relationer, og vores hverdag er bygget på værdierne:

Ærlighed – Respekt – Omsorg – Anerkendelse

Hvad går jobbet ud på?

Som social- og sundhedsassistent hos os bliver du en vigtig del af hverdagen omkring beboerne – både plejemæssigt og fagligt.

Du får bl.a.

  • et bredt opgavefelt inden for pleje og sygepleje
  • medansvar i et stærkt team
  • særligt fokus på sundhedsfaglig dokumentation
  • mulighed for at arbejde med nye tiltag ift. den kommende ældrereform
  • tæt samarbejde med forskellige faggrupper

Stillingen

  • fuldtid (vi er fleksible, hvis du har andre ønsker)
  • blandede vagter
  • fri hver 2. weekend
  • opstart: Når du er klar

Vi leder efter dig, som

  • er uddannet social- og sundhedsassistent – ny eller erfaren
  • har lyst til at arbejde med ældre og gerne erfaring med målgruppen
  • sætter borgeren i centrum
  • er tryg ved IT (vi bruger PC, iPad og iPhone dagligt)
  • er en god kollega, der trives i samarbejde
  • har en positiv tilgang og kan tage tingene med et smil

Derfor skal du vælge os

Hos os får du

  • en arbejdsplads med engagerede og fagligt stærke kollegaer
  • god stemning, humor og plads til hinanden
  • daglig sparring i hverdagen
  • mulighed for at blive vejleder og rollemodel for elever
  • samarbejde på tværs af faggrupper
  • en hverdag med plads til nye ideer og udvikling
  • fælles kompetenceudvikling og spændende tiltag

Kort sagt

Hos os bliver du en del af et fællesskab, hvor faglighed, nærvær og arbejdsglæde går hånd i hånd

Yderligere information

Du kan læse mere om Pleje- og Omsorgscenter Pensionistgården på vores hjemmeside.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Kamilla Tougaard på telefon 22 22 77 89 - eller Centerleder Per Svane Aastradsen på telefon 87 87 63 57.

Løn- og ansættelsesvilkår

Der vil ved ansættesten blive indhentet straffeattest.

Lønnen fastsættes på baggrund af gældende overenskomst og en konkret vurdering af din uddannelse, din dokumenterede erhvervserfaring samt dine faglige og personlige kvalifikationer. Viborg Kommune anvender objektive og kønsneutrale kriterier for lønfastsættelse i overensstemmelse med reglerne om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi.

Forud for ansættelsen og indgåelse af lønaftalen har du mulighed for at modtage information om startlønnen i den konkrete stilling, som er baseret på objektive og kønsneutrale kriterier og i henhold til den relevante overenskomst. Du kan finde information herom på: https://www.krl.dk/#/loengennemsigtighed.

Samtaler

Vi afholder samtaler den 11. august 2026. Vi glæder os til at modtage din ansøgning vedlagt relevant dokumentation via vores rekrutteringssystem senest den 01. august 2026 kl. 23.59. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Søg jobbet nu