Administrativ medarbejder - Søndre Skole

Nu er chancen der!
På Søndre Skole i Viborg søger vi pr. 1. november 2026 en administrativ medarbejder, som har lyst til at blive en vigtig del af skolens daglige drift og fællesskab.
Søndre Skole er en af Viborgs byskoler. Vi er en tosporet skole med ca. 450 elever, fordelt på afdeling 1 med elever fra 0.-5. årgang og afdeling 2 med elever fra 6.-9. årgang. Derudover har vi en SFO med ca. 130 børn samt et specialiseret tilbud til elever fra 7.-9. årgang med generelle og specifikke vanskeligheder. Skolen er nyrenoveret og ligger i et område præget af stor social og etnisk diversitet, hvilket vi ser som en styrke i elevernes samlede udvikling.
Vi er en udviklingsorienteret skole med en klar ambition om at være et godt og tidssvarende tilbud til bydelens børn og unge. Vores vision, ”Mærk Verden – Skab Verden”, sætter retning for arbejdet med at gøre undervisningen mere praksisbaseret samt retning for at åbne skolen endnu mere mod det omgivende samfund.
Om stillingen
Som administrativ medarbejder bliver du en vigtig del af skolens samlede drift og udvikling. Du får en bred opgaveportefølje og arbejder tæt sammen med både ledelse og medarbejdere.
Stillingen rummer en høj grad af selvstændighed, men du bliver samtidig en del af en kultur, hvor vi koordinerer, hjælper hinanden og løfter opgaverne i fællesskab.
Dine primære ansvarsområder vil blandt andet være:
- Varetagelse af skolens daglige økonomifunktion.
- Bistå og rådgive skolens ledelse i udarbejdelsen af- samt opfølgning på skolens budget.
- Varetagelse skolens receptionsfunktion ved henvendelser eller telefonopkald til skolen.
- Opgaver relateret til elev- samt personaleadministration
- Opgaver relateret til specialklasserne, herunder revisitationer og kørsel.
- Løbende opdatering samt vedligehold af skolens hjemmeside.
- Øvrige ad. hoc. administrative opgaver
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- Er imødekommende, ansvarsbevidst, løsningsorienteret og god til at skabe relationer.
- Er tydelig og god til at kommunikere, både mundtligt og skriftligt.
- Er struktureret, kan arbejde selvstændigt og kan håndtere mange forskellige opgaver på én gang.
- Møder børn og voksne med venlighed, tålmodighed og respekt
- Har erfaring fra en administrativ funktion – gerne fra skole- eller børneområdet
- Har erfaring med økonomiopgaver og budgetopfølgning, samt mod på at bringe din viden i spil.
- Trives i en hverdag, hvor opgaver opstår, ændrer sig og skal prioriteres løbende
- Har gode samarbejdsevner og bidrager aktivt til fællesskabet
Derfor skal du vælge os
Hos os får du:
- En meningsfuld hverdag, hvor du gør en forskel for børn, unge og kolleger.
- En arbejdsplads med høj grad af tillid og medbestemmelse.
- Mulighed for at præge din egen opgaveportefølje.
- Løbende sparring med skolens administrative leder omkring din opgaveportefølje.
- Tæt samarbejde med både ledelse, medarbejdere og forældre.
- Mulighed for at være på en arbejdsplads, med fokus på udviklingen af et stærkt og godt fællesskab.
Praktisk information
- Stillingen er på 32–37 timer ugentligt
- Tiltrædelse d. 1. november 2026 eller efter aftale
- Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
- Der vil blive indhentet børne- og straffeattest forinden ansættelse.
- Samtaler holdes mandag d. 28. september 2026
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder
Jens Lange Jepsen tlf. 24633523 eller souschef- og adm. leder Jakob Fløe Roesholm tlf. 30858951