start på hovedindhold

Basis sygeplejersker med fokus på kompetanceudvikling

Vær med til at styrke faglighed og læring i vores hjemmepleje

Drømmer du om at sætte dit præg på udviklingen af sygeplejen og skabe læring, der kan mærkes? Hos os bliver du nøglepersonen, når vi styrker kvalitet, trivsel og faglig udvikling – både for borgerne og fagfællerne. Som kompetenceudviklende sygeplejerske får du mulighed for at motivere, inspirere og løfte det faglige niveau i et engageret og samarbejdende miljø.

Din faglige baggrund

Vi ser dig som en sygeplejerske med stærke faglige kompetencer og stor lyst til at udvikle andre. Du trives i praksisnære læringssituationer og evner at formidle din viden med både faglig dybde og nærvær. Du kan opbygge tillid og skabe psykologisk tryghed i læringsrummet, og du værdsætter det tværfaglige samarbejde. Vi forestiller os, at du arbejder selvstændigt, struktureret og systematisk, og at du har blik for kvalitet, patientsikkerhed og faglig forbedring. Erfaring med undervisning, klinisk vejledning, læringsprocesser eller kvalitetsudvikling er en fordel, men bestemt ikke et krav – det vigtigste er dit engagement og din vilje til at gøre en forskel. Hvis du allerede kender til Nexus, er det et plus, men ikke en forudsætning.

Dine opgaver og ansvar

I denne rolle får du en central funktion, hvor du skal styrke sygeplejefaglige kompetencer i praksis og skabe læring for både sygeplejekolleger, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, ufaglærte samt tværgående faggrupper. Din arbejdsdag vil blandt andet byde på planlægning og gennemførelse af borgernær kompetenceudvikling, systematiske refleksionsforløb og daglig tæt sparring i praksis. Du følger medarbejderne, giver feedback og understøtter det faglige fællesskab samt bidrager til en positiv læringskultur, hvor faglig stolthed og trivsel er i fokus. Samtidig får du en vigtig rolle i at fremme kvalitets- og patientsikkerhedsarbejdet, blandt andet gennem audit, dokumentations- og forbedringsindsatser i samarbejde med relevante kolleger. Din daglige kontaktflade vil inkludere både distriktsleder, teamledere og de øvrige sygeplejersker i kommunen.

Hvad vi giver dig

Du bliver en del af en hjemmeplejeenhed, hvor vi arbejder tæt sammen – både i to borgernære teams, aftenteam og en tværgående aftensygepleje. Her dyrker vi det sociale og faglige fællesskab, og du kan forvente et støttende miljø med stort fokus på kvalitet, udvikling og trivsel. Du får muligheden for at sætte dit aftryk på vores faglige udvikling og kompetenceløft, samtidig med, at du kan trække på sparring og støtte fra andre kompetenceudviklingssygeplejersker i kommunen.

Kontakt og praktisk info

Hvis du har spørgsmål eller ønsker at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Anni Vognstoft Jensen på telefon 20 43 71 98. Vi ser frem til at høre fra dig og fortælle mere om, hvad vi kan tilbyde dig som en del af vores team.

Stillingen er på fuldtid med 37 timer om ugen. Du får ansvar for kompetenceudvikling på tværs af alle vagtlag (dag og aften), og det forventes, at du deler din tilstedeværelse mellem dagvagt og deltagelse i aften efter behov. Stillingen er en fastansættelse. Du refererer til distriktslederen. Løn og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst. Som udgangspunkt er arbejdet tilrettelagt i hverdag med fri i weekenden, men der kan forventes afløsning i sygeplejegruppen ved ferie og længerevarende sygdom. Forud for ansættelse indhentes straffeattest.

Ansøgningsfrist

16. august 2026

Ansættelsesdato

1. oktober 2026

Læs mere om Distrikt Houlkær, Tværgående funktioner på kommunens hjemmeside.

Søg jobbet nu