start på hovedindhold

Dansk- og matematiklærer søges til Rødkærsbro Skole (sygevikariat)

På Rødkærsbro Skole søger vi pr. 1. oktober 2026 en lærer til indskoling

med undervisningskompetence i fagene: dansk, matematik, natur/teknologi og billedkunst.

Vi er klar over, at de færreste kan dække alle fag, og derfor vil vi opfordre til at ansøge uanset fagkombination.

Ansættelsen er et tidsbegrænset sygevikariat. Af samme grund kender vi pt. ikke en slutdato for vikariatet.

Vi er på udkig efter en lærer som:

- Bidrager med glæde, god og vedholdende energi i undervisningen, forældresamarbejdet og kollegialt.

- Er tydelig i klasserummet.

- Er relationskompetent.

- Er teamplayer og tager aktiv del i de faglige og pædagogiske drøftelser med kolleger og ledelse.

- Er klar til at være en del af den foranderlige verden, som folkeskolen er.

På Rødkærsbro Skole ved vi, at børn gør det rigtige, hvis de kan. Vi ved også, at forældrene er de vigtigste voksne i børnenes og de unges liv. Vi insisterer derfor på at skabe en anerkendende, inkluderende skolekultur, hvilket gennemsyrer vores kommunikations- og omgangsformer.

Vi arbejder hele tiden på at dygtiggøre os. Desuden gør vi brug af Meebook som læringsplatform. I de kommende år vil vi have fokus på mentaliserende pædagogik og udvikling af Makerspace/teknologiforståelse.

De fysiske rammer, såvel inde som ude, er inden for de seneste årtier blevet ombygget og moderniseret, så skolen i dag fremstår som en moderne folkeskole med fx auditorium og store, lyse lokaler med plads til varierede læringsformer. Vi har indrettet personlige lærerarbejdspladser, så du vil få gode rammer for dit arbejdsliv. Vi er midt i en proces, hvor skolen skal ombygges for at stå klar til specialklasser fra Bjerringbro Skole i 2027. Dette vil også resultere i opgradering af nogle af vores faglokaler og nye kolleger.

Du kan forvente:

- En flok fagligt og socialt stærke og engagerede kolleger.

- Nogle skønne unger der står klar til at tage godt imod dig.

- Vi prioriterer tværuger og andre varierede undervisningsformer.

- Vi forventer, at det er en selvfølge for dig at indgå i dette faglige og pædagogiske samarbejde til gavn for elevernes læring.

- Vi har to trivselspædagoger ansat, som understøtter elevernes læringsmiljø og indgår i særlige forløb.

Har du lyst til at blive en del af vores fleksstabile praksisfællesskab, og bliver du ansporet af værdier som engagement, tryghed, anerkendelse og samhørighed, så er det måske netop lige dig, vi søger!

Yderligere informationer:

På vores hjemmeside kan du gå på opdagelse efter nærmere oplysninger og ellers er du naturligvis velkommen til at kontakte skoleleder Johnny Beier Hessellund på telefon: 28 89 00 81 eller pædagogisk leder Grith Fagerberg på telefon: 23 30 63 72. Vi fortæller gerne om skolen, hvis du kontakter os!

Løn og ansættelsesforhold:

Lønnen fastsættes på baggrund af gældende overenskomst og en konkret vurdering af din uddannelse, din dokumenterede erhvervserfaring samt dine faglige og personlige kvalifikationer. Forud for ansættelsen og indgåelsen af lønaftalen har du mulighed for at modtage information om startlønnen i den konkrete stilling. Viborg Kommune anvender objektive og kønsneutrale kriterier for lønfastsættelse i overensstemmelse med reglerne om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi, og i henhold til den relevante overenskomst. Du kan finde information om løn på: KRL

Forud for evt. ansættelse skal der foreligge en børneattest/straffeattest.

Samtaler forventes afholdt mandag den 31. august

Søg jobbet nu