start på hovedindhold

Distrikt Tjele søger sygeplejerske

Sygeplejerske med empati og høj faglighed søges til idyllisk landdistrikt!

Vil du være en del af et naturskønt distrikt, hvor du kender dine borgere, kører i dagvagt og kun arbejder hver 6. weekend?

Distrikt Tjele søger nu en sygeplejerske til vores udekørende team.

Om jobbet

Som sygeplejerske i vores landdistrikt får du en unik hverdag. Køreturene mellem borgerne giver dig tid til mental omstilling, refleksion og planlægning af den næste komplekse opgave. Du bliver en central figur i at sikre tryghed og sammenhængende forløb for borgerne i eget hjem.

Nogle af dine primære opgaver bliver

  • liniske vurderinger: Tidlig opsporing, komplekse indsatser og akut sygepleje
  • behandling i hjemmet: IV-behandling, avanceret sårpleje og palliativ indsats
  • tværfaglig sparring: Tæt samarbejde og vejledning af social- og sundhedsassistenter og -hjælpere. Du bliver en del af et arrangeret tværfagligt team med flere forskellige faggrupper.

Hvem er du?

  • u er uddannet sygeplejerske med dansk autorisation. Du er imødekommende, empatisk og faglig dygtig. Du besidder klinisk overblik og du er ikke bange for at træffe beslutninger.
  • du er gerne uddannet klinisk vejleder (eller har mod på at tage uddannelsen), så du kan understøtte vores sygeplejestuderende.
  • du trives med den frihed og det selvstændige ansvar, der følger med at køre som sygeplejerske i et landdistrikt.
  • du har kørekort (kategori B)

Hvad tilbyder vi?

  • ttraktiv arbejdstid: Fast dagvagt og weekendvagt hver 6. uge
  • introduktion og mentorordning: Vi klæder dig grundigt på, så du kender distriktet og borgerne fra start. Du får en personlig mentor, der løbende følger op og guider dig.
  • fagligt fællesskab: Et tæt og hjælpsomt team, der altid kun er et telefonopkald væk, når du er på farten. Et team der sætter pris på grin og en uformel omgangstone.

Det praktiske

Stillingen er en fast stilling i dagvagt med opstart 1. oktober 2026 eller snarest derefter. Vi vægter fleksibilitet højt, hvorfor det ugentlige timetal aftales individuelt.

Yderligerer oplysninger

Vil du høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte distriktsleder Louise Bay Thygesen på telefon 20 25 91 51 eller teamleder Camilla Dalqvist på telefon 41 41 59 32, eller send en SMS så ringer vi dig op.

Samtaler

Vi kalder ind løbende.

Løn og ansættelsesforhold

Lønnen fastsættes på baggrund af gældende overenskomst og en konkret vurdering af din uddannelse, din dokumenterede erhvervserfaring samt dine faglige og personlige kvalifikationer. Forud for ansættelsen og indgåelse af lønaftalen har du mulighed for at modtage information om startlønnen i den konkrete stilling. Viborg Kommune anvender objektive og kønsneutrale kriterier for lønfastsættelse i overensstemmelse med reglerne om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi, og i henhold til den relevante overenskomst. Du kan finde information om løn på: KRL

Ved ansættelsen vil der blive indhentet straffeattest. Ligeledes vil der blive indhentet reference fra tidligere arbejdsgiver.

Søg jobbet nu