Driftsleder/formand til vejområdet, Park og Vej

Vil du være med til at forme og bidrage til en velfungerende og sikker infrastruktur i en af landets største kommuner?

Vi søger i Park og Vej en handlekraftig og engageret driftsleder/formand, der vil stå i spidsen for vores arbejde med vejdrift, trafiksikkerhed og vedligeholdelse af kommunens vejanlæg til gavn for borgerne i Viborg Kommune. Her får du en unik mulighed for at kombinere teknisk faglighed og ledelse i en af landets mest ambitiøse kommunale driftsafdelinger.

Om jobbet

Som driftsleder/formand har du det daglige ledelsesansvar for et team på ca. 15-20 medarbejdere, samt ansvar for planlægning og ledelse af opgaver primært indenfor vejområdet.

Du bliver samtidig en vigtig spiller i udviklingen af bæredygtige og innovative driftsmetoder.

Din kontorplads bliver hos Park og Vej i Viborg, men hele kommunen bliver din arbejdsplads. Du er til stede i driften “ude” og følger op på opgaver i tæt samarbejde med dine medarbejdere. Samtidig bliver du en del af et velfungerende lederteam bestående af pt. 6 driftsledere/formænd, som i det daglige har tæt sparring og løfter opgaverne i fællesskab med fokus på helhed og sammenhæng.

Arbejdsdagen byder også på møder med samarbejdspartnere, leverandører, kunder, interne kolleger og meget andet. Alt i alt en stilling med stor afveksling, og hvor du selv skal tilrettelægge din dag.

Om dig

Du har en relevant faguddannelse eller god erfaring indenfor området.

Du besidder ledelseserfaring og er drevet af at udvikle og motivere mennesker omkring dig.

Du har derudover en naturlig evne til at skabe gode relationer, og er en tydelig rollemodel, der bidrager til et godt arbejdsmiljø – både på tværs af lederteamet og i dit eget område. Her formår du at bringe forskellige kompetencer og perspektiver i spil, så teamet lykkes med opgaverne og udvikler sig sammen.

Du har en god forretningsforståelse og flair for IT, og så er du en skarp planlægger, der tænker i helheder og finder praktiske løsninger i hverdagens udfordringer.

Du balancerer sikker drift med en fremsynet tilgang, hvor du hele tiden spotter nye muligheder og sikrer, at organisationen er et skridt foran.

Om os

Park og Vej er en del af Teknik & Miljø i Viborg Kommune, og hører under chefområdet Trafik, Ejendomme og Sekretariat. Du vil referere til lederen af Park og Vej.

Vi er en alsidig og veldrevet arbejdsplads i rivende udvikling, både administrativt og på den tekniske front med en ny og moderne maskinpark.

Hos os værdsætter vi det tværgående samarbejde og prioriterer koordinering og sparring om faglige og ledelsesmæssige udfordringer. Vi har fokus på helhed i opgaveløsningerne og mottoet i vores arbejde er, at vi er den bedste løsning for borgeren.

Oplev den gode stemning og kultur i Park og Vej. Klik her for at se video og få et indblik i vores fantastiske arbejdsplads: Viborg Kommune Park og Vej

Ledelse i Viborg Kommune

Vi arbejder ud fra Viborg Kommunes værdier og ledelsesgrundlag, hvor ledelse bygger på tillid, åbenhed og en værdibaseret tilgang. Vi tror på, at de bedste resultater opnås, når den enkelte kan træffe selvstændige beslutninger styret af politisk vedtagne mål og grundlæggende værdier

Som leder i Viborg Kommune bliver du en del af en stor og mangfoldig, politisk styret organisation, hvor ledelse bygger på vores personalepolitiske værdier – Mangfoldighed, Ordentlighed, Dygtighed = MOD, Viborg Kommunes ledelsesgrundlag og MED-aftale. Du kan læse mere om de personalepolitiske værdier, ledelsesgrundlaget og MED-aftalen på viborg.dk: Vores værdier, ledelsesgrundlag og MED-aftale - Viborg Kommune

Viborg Kommune ønsker at skabe mere helhed og sammenhæng for borgerne. Derfor har byrådet vedtaget en sammenhængsmodel: Sammenhængsmodellen - Viborg Kommune der danner grundlag for den politiske styring af kommunen og sætter mål, som skaber værdi for borgerne

Løn og ansættelse

Individuel forhandling efter gældende overenskomst

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffeattest.

Ansøgningsfrist

Hvis du vil være en del af en arbejdsplads, hvor vi spiller hinanden gode og skaber værdi for borgere og virksomheder, så send din ansøgning senest 7. september 2025

Vi glæder os til at høre fra dig.

Få mere at vide

Læs mere om jobbet i den vedhæftede Job- og kompetenceprofil.

For yderligere information om jobbet er du velkommen til at kontakte leder af Park og Vej, Martin Germann Madsen tlf.: 22 20 74 25

Søg jobbet nu