Indskolingslærer til Bjerringbro Skole

Vi søger en af verdens bedste indskolingslærere til Bjerringbro Skole.
Vigtigst af alt – du brænder for børnene i indskolingen. Du er god til at skabe relationer med børn, forældre og kollegaer. Vi er færdige med fagfordelingen, og skemaet rummer i år både dansk og matematik.
Ved kommende fagfordeling vil du få indflydelse på, hvilke fag du underviser i.
På Bjerringbro Skole handler en god dag om mere end det faglige – den handler om det hele menneske og livsduelighed.
Vi søger en lærer, der kan sætte flueben ved følgende egenskaber:
- Du er læreruddannet.
- Du er stærk i det relationelle arbejde med eleverne.
- Du er tålmodig, anerkendende og vedholdende i din tilgang til eleverne.
- Du mestrer både at arbejde i teams og at arbejde selvstændigt.
- Du er robust, har overblik og er tydelig i din kommunikation.
- Du vægter at fremme trivsel og arbejdsglæde for både børn, forældre og kolleger.
- Du er godt rustet fagligt og er vant til at undervisningsdifferentiere.
Om arbejdspladsen i øvrigt
Bjerringbro Skole er en skole med 0. – 9. klasse med ca. 700 almen-elever fordelt på to matrikler, en specialafdeling med 45 elever og en ASF-afdeling med 85 elever. Vi er afdelingsopdelt og organiseret i selvstyrende enheder på begge matrikler.
"Du skal være indstillet på at indgå i et forpligtende samarbejde og bidrage konstruktivt til fælles prioriteringer med elevernes læring og trivsel for øje." Du skal være god til at samarbejde med børn, personale og forældre, have overblik og være omstillingsparat.
Vores læringstilgang tager udgangspunkt i Viborg Kommunes ”Grundlag for børns læring”.
"På Bjerringbro Skole ser vi teamet som et professionelt læringsfællesskab, hvor vi sammen tager ansvar for elevernes læring og trivsel."
Løn- og ansættelsesforhold
Lønnen fastsættes på baggrund af gældende overenskomst og en konkret vurdering af din uddannelse, din dokumenterede erhvervserfaring samt dine faglige og personlige kvalifikationer. Forud for ansættelsen og indgåelse af lønaftalen har du mulighed for at modtage information om startlønnen i den konkrete stilling, Viborg Kommune anvender objektive og kønsneutrale kriterier for lønfastsættelse i overensstemmelse med reglerne om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi, og i henhold til den relevante overenskomst. Du kan finde information om løn på: KRL
Forud for eventuel ansættelse skal der foreligge en børne- og straffeattest.
Vi afholder ansættelsessamtaler mandag den 28. september 2026 fra kl. 15.30.