You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG

Medarbejder med pædagogisk eller sundhedsfaglig baggrund søges

Ansættelsessted

Katrinehaven, Klynge 1

Arbejdstid

Fuldtid

Ansættelsesvilkår

Fastansættelse

Tiltrædelse

1. oktober 2024, eller hurtigst muligt derefter

Ansøgningsfrist

15.09.2024

Opret ansøgning
Vi søger den helt rigtige medarbejder med pædagogisk, ergoterapeutisk eller sundhedsfaglig baggrund til at indgå i vores ambitiøse tværfaglige team.
Fast medarbejder søges til klynge 1 på Katrinehaven

Er du uddannet SSA, pædagog eller ergoterapeut?
Er du anerkendende, ressourcefokuseret og besidder god mentaliserings evne?
Kan du lide at understøtte borgere i at udvikle nye færdigheder, såvel som at vedligeholde eksisterende?
Er du tydelig, rummelig og kan du bevare nervesystemet i ro i svære situationer? Tillægger du faglighed og evnen til at samarbejde lige høj værdi?
Er det også vigtigt for dig, at der er plads til at bruge humor og have det sjovt på arbejdet?

Hvis du kan svare ja til ovenstående, så er du måske vores nye medarbejder og kollega...

Klynge 1 på Katrinehaven søger en ny kollega til en fast stilling. Det er meget vigtigt for os at finde den helt rigtige medarbejder, der passer ind i vores team. Vi vil derfor også gøre vores bedste ift. At imødekomme ønsker om timeantal samt ønsker til arbejdsweekendernes placering og antal.
Så om stillingen hedder 30, 34 eller 37 timer pr. uge har du selv indflydelse på, ligesom du kan bestemme om du ønsker at arbejde hver 2. eller 3. weekend.

Arbejdet er med blandede arbejdstider - dag/aften og der skal forventes arbejde på helligdage.
 

Hvem er vi

  • Botilbuddet Katrinehaven er beliggende i Viborgs vestlige bydel, tæt på offentlig transport og dagligvarebutik.
  • Katrinehaven består af 60 selvstændige boliger inddelt i 6 klynger med 10 boliger i hver og fællesarealer med mulighed for socialt samvær med de øvrige beboere.
  • Katrinehaven har eget aktivitetstilbud, hvor man som medarbejder følger med beboerne og deltager i div. Aktiviteter, hvorfor man har en afvekslende arbejdsdag med mange forskellige arbejdsopgaver.
  • Vi lægger vægt på at sætte den enkelte beboer i centrum, og at beboerne mødes med respekt, samt hele tiden minder hinanden om, at vi er ”gæster” i deres hjem.
 

I Katrinehaven får borgerne støtte til

Når en borger flytter ind på vores tilbud, så er det af myndighed defineret, hvilke støtteindsatser beboerne skal have. Herefter er det vores fornemmeste opgave, i samarbejde med beboerne, at finde de helt rette tilgange og metoder, således selvstændigheden bevares, og alle beboere har en oplevelse af en meningsfuld hverdag.

Nogle beboere kan selv give udtryk for håb, ønsker og drømme, andre kan ikke. Men fælles for vores indsatser er, at vi hele tiden har fokus på; Hvad er livskvalitet for lige præcis denne beboer? – Og herefter planlægge indsatsen.

Beboerne får bl.a. støtte til
  • Deltagelse i det sociale samvær/fællesskab, herunder fritidsaktiviteter og aktivitetstilbud.
  • Udvikling og vedligeholdelse af fysiske og psykiske færdigheder.
  • Verbale og nonverbale kommunikationssystemer ved kommunikative vanskeligheder.
  • Personlig hygiejne og almindelig daglig livsførelse.
  • Administration af medicin og økonomi.
  • Ledsagelse til læge, tandlæge, indkøb og lignende.
 

Vi kan tilbyde

  • engageret og faglige dygtige kolleger med forskellige uddannelsesbaggrunde
  • en arbejdsplads med mange komplekse arbejdsopgaver
  • kurser og kompetenceudvikling indenfor KRAP, KRAP-autisme, LA2, LA2U, neuropædagogik og sundhedsfaglige indsatser, herunder kompetencegivende medicinkursus
  • fra efteråret 2024 opstarter vi med kontinuerlig supervision af psykologcenteret flere gange årligt på vores klyngemøder
  • gode muligheder for fælles faglige drøftelser og sparring, da vi afholder skiftevis klynge -og teammøde hver 3 uge
  • en spændende og alsidig borgergruppe, hvor de primære udfordringer er; Lavt kognitiv udviklingsniveau, multiple funktionsnedsættelse, autisme og i nogle tilfælde kombineret med psykiatriske udfordringer
 

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse efter gældende overenskomst.
Ved ansættelse vil der blive indhentet straffeattest.

Samtaler

Samtaler afholdes fra uge 35 og ind til at rette kollega er ansat.
 

Yderligere oplysninger

Ønsker du yderligere oplysninger kan du ringe til teamleder Carina Lauth Jakobsen på telefon 87 87 79 60.

Kontakt

Carina Lauth Jakobsen
87 87 79 60