start på hovedindhold

Medarbejder søges til intern beskæftigelse på Kærsangervej 252

Har du hænderne skruet rigtigt på og hjertet på rette sted?

Bliv tovholder for intern beskæftigelse på Kærsangervej 252

Vil du være med til at skabe meningsfulde hverdage for borgere med udviklingshæmning, og samtidig have ansvaret for at udvikle, og drive vores interne beskæftigelse?

På Kærsangervej 252 søger vi en engageret medarbejder, der både kan indgå i den daglige pædagogiske drift og fungere som tovholder for vores interne beskæftigelsestilbud.

Om stillingen

Som tovholder får du ansvar for at planlægge, koordinere og udvikle den interne beskæftigelse for de borgere, der er tilknyttet tilbuddet. Opgaverne kan blandt andet omfatte vedligeholdelse af bostedet, mindre reparationer og pedellignende opgaver.

Du bliver den gennemgående medarbejder på området og får ansvar for:

  • planlægning og gennemførelse af den daglige beskæftigelse
  • udarbejdelse og opfølgning på individuelle beskæftigelsesplaner og mål
  • dokumentation af indsats, trivsel og udvikling
  • udvikling af aktiviteter med afsæt i borgernes ressourcer og interesser
  • samarbejde og koordinering med den medarbejder, som er tilknyttet beskæftigelsen
  • deltagelse i den daglige pædagogiske drift på lige fod med øvrige kollegaer

Du vil samarbejde tæt med en kollega omkring beskæftigelsen, så der sikres kontinuitet ved ferie, sygdom og fravær. Det er dog dig, der har det overordnede ansvar for området og fungerer som tovholder.

Om os

Kærsangervej 252 er et kommunalt botilbud for borgere med udviklingshæmning. Flere af vores borgere har samtidig psykiatriske udfordringer, misbrugsproblematikker eller en foranstaltningsdom. Derfor arbejder vi med tydelige rammer, stærke relationer og meningsfulde aktiviteter, som understøtter den enkelte borgers trivsel, udvikling og livskvalitet.

Vi søger dig, der

  • gerne har en håndværksmæssig baggrund eller stærke praktiske kompetencer
  • har lyst til at omsætte praktiske aktiviteter til meningsfuld beskæftigelse
  • gerne har erfaring fra handicapområdet, psykiatrien eller kommunale botilbud
  • er fleksibel og kan tilpasse aktiviteterne til borgernes dagsform og behov
  • kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i et tæt samarbejde med kollegaer
  • er struktureret og kan arbejde med dokumentation, planlægning og opfølgning
  • trives med ansvar og kan skabe overblik og retning

Vi tilbyder

  • en spændende nøglefunktion med stor indflydelse på udviklingen af intern beskæftigelse
  • et stærkt fagligt fællesskab og engagerede kollegaer
  • en varieret hverdag med mulighed for at gøre en synlig forskel for borgerne
  • løbende sparring og mulighed for faglig udvikling

Arbejdstid

Stillingen er på fuld tid og ligger primært i dagtimerne.

Derudover indgår du:

  • i weekendvagt hver 3. weekend
  • i helligdagsrul på lige fod med øvrige medarbejdere
  • med efterfølgende hverdagsfri efter weekendvagter

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Afdelingsleder Maiken Søgaard

📞 20 22 31 67

📧 masoe@viborg.dk

Bemærk: Maiken holder ferie i uge 30, 31, 32 og 33. I denne periode kan afdelingen kontaktes på:

📞 93 59 80 88

Ansøgning

Har du hænderne skruet rigtigt på – og hjertet på rette sted?

Så send os din ansøgning. Vi søger ikke nødvendigvis en bestemt faggruppe – vi søger den rette person, som brænder for at skabe meningsfulde aktiviteter, stærke relationer og udviklingsmuligheder for vores borgere.

Vi glæder os til at høre fra dig og til at byde vores nye tovholder for intern beskæftigelse velkommen på Kærsangervej 252.

Samtaler

Bliver afholdt løbende.

Løn og ansættelsesforhold

Lønnen fastsættes på baggrund af gældende overenskomst og en konkret vurdering af din uddannelse, din dokumenterede erhvervserfaring samt dine faglige og personlige kvalifikationer. Forud for ansættelsen og indgåelse af lønaftalen har du mulighed for at modtage information om startlønnen i den konkrete stilling. Viborg Kommune anvender objektive og kønsneutrale kriterier for lønfastsættelse i overensstemmelse med reglerne om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi, og i henhold til den relevante overenskomst. Du kan finde information om løn på: KRL

Ved ansættelsen vil der blive indhentet straffeattest.

Søg jobbet nu