start på hovedindhold

Mønsted Børnehus søger pædagogmedhjælpere

Vil du være med til at skabe trygge rammer, stærke relationer og deltagelsesmuligheder for alle børn hver dag? Brænder du for arbejdet med børn i alderen 0–6 år? Har du lyst til at være en del af et fagligt stærkt fællesskab, hvor vi sammen skaber meningsfulde læringsmiljøer?

Så er det måske dig, vi leder efter.

Vi søger aktuelt tre pædagogmedhjælpere til enten vuggestuen eller børnehaven: i et barselsvikariat, en tidsbegrænset stilling frem til 30. november 2026 samt og en fast stilling.

Om os

Mønsted Børnehus er en kommunal, integreret institution med 65 børn i alderen 0–6 år, fordelt på vuggestue og børnehave beliggende på samme matrikel. Vi er en del af et engageret lokalmiljø og en del af område 1, hvor vi samarbejder og hjælper hinanden på tværs, fx ved fællespasning i ferieperioder.

Vi ser huset som én samlet enhed. Vi er optagede af, at alle børn indgår i sunde fællesskaber og får mulighed for at udvikle sig i trygge, nærværende og velorganiserede læringsmiljøer. Vi tør være nysgerrige på hinandens praksis og forventer, at vi sammen bidrager til at skabe kvalitet i hverdagen – til gavn for børnene.

Din rolle hos os

Som pædagogmedhjælper bliver du en vigtig del af vores hverdag. Du bidrager aktivt i relationerne, i legen og i de pædagogiske aktiviteter – både de planlagte og de spontane.

Dine opgaver vil bl.a. være at:

  • Være nærværende og deltagende sammen med børnene
  • Understøtte børns deltagelse i fællesskaber
  • Indgå aktivt i hverdagens rutiner og aktiviteter
  • Samarbejde med kollegaer om at skabe gode læringsmiljøer
  • Bidrage til et åbent og respektfuldt forældresamarbejde

Hvad får du?

  • Et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en forskel for børn hver dag
  • En arbejdsplads med høj faglighed og gode kollegaer
  • En hverdag med variation, ansvar og mulighed for at byde ind
  • Et stærkt arbejdsfællesskab, hvor vi hjælper hinanden og har en god stemning
  • Et hus, hvor alle – både børn og voksne – er vigtige

Praktisk information

Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt – med mulighed for lavere timetal, hvis det ønskes og opstart pr 1. august og pr. 1. september. Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst. Ved ansættelse indhentes børne- og straffeattest. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte børnehusleder Maria Abild Mathiasen på tlf. 23 64 72 31.

Du er velkommen til at komme forbi og besøge os – men ansøgningen skal sendes via linket i stillingsopslaget.

Samtaler forventes afholdt den 23. juni efter kl. 16.00.

Søg jobbet nu