start på hovedindhold

Pædagog til vuggestue i Børnehuset Spangsdal

Pædagog til det selvejende børnehus Spangsdal.

Børnehuset Spangsdal søger en engageret og fagligt velfunderet pædagog til vores børnehus.

Hvem er vi?

Den opslåede stilling er en fast stilling i vores vuggestue, og ønskes besat pr. 1.1.2027.

Børnehuset Spangsdal er et integreret Børnehus beliggende i Overlund. Vi er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Viborg Kommune. Vi råder både ude og inde over dejlige faciliteter, og er beliggende i et skønt lokalområde, som vi dagligt gør stor brug af.

I vores vuggestue har vi 28 skønne børn, og i vores børnehave har vi 50 ligeså skønne børnehavebørn.

Vi er en personalegruppe på 20 medarbejdere fordelt på pædagoger, pædagogiske assistenter, pædagogmedhjælpere og en kostansvarlig medarbejder, som alle ser frem til at byde dig velkommen som vores nye kollega i Børnehuset Spangsdal.

I Børnehuset Spangsdal arbejder vi målrettet på og med at skabe lige deltagelsesmuligheder for alle vores børn. Vi har stort fokus på ”Det åbne fællesskab”, relationer, legen, sprogudvikling og inkluderende læringsmiljøer, som understøtter alle vores børns trivsel, dannelse, læring og udvikling. Derudover arbejder vi med målrettet med Viborg Kommunes øvrige indsatser omkring Stærke Børnefællesskaber, VLS, og høj pædagogisk kvalitet med afsæt i vores systematiske evalueringskultur.

Vi søger en ny kollega, der:

  • Er uddannet pædagog.
  • Evner at se det enkelte barns behov og samtidig have øje for fællesskaberne.
  • Har interesse for og gerne erfaring med det pædagogiske arbejde i vuggestuen.
  • Har en anerkendende tilgang i mødet med vores børn og voksne, er nærværende og kan og vil skabe trygge relationer til børn, forældre og kolleger.
  • Har forståelse for legens betydning, nysgerrigheden og børneperspektivet, som afgørende og centrale elementer i det pædagogiske arbejde.
  • Kan arbejde loyalt og struktureret ift. Børnehusets værdier og samtidig være fleksibel i en omskiftelig og uforudsigelig hverdag.
  • Ser muligheder fremfor begrænsninger, og som kan arbejde selvstændigt, tør tage ansvar, og på konstruktiv vis aktivt bidrage til et godt og stærkt arbejdsmiljø.
  • Vil være en aktiv del af vores faglige stærke fællesskab, og har lyst til at bidrage til faglige refleksioner og fortsat faglig udvikling af den pædagogiske praksis i Børnehuset Spangsdal.
  • Ser og forstår det konstruktive og forpligtende forældrearbejde, som en vigtig del af kerneopgaven.

Vi tilbyder:

  • Et Børnehus med et godt og trygt arbejdsmiljø med lavt sygefravær.
  • Et Børnehus båret af engagerede og fagligt dygtige kolleger.
  • Et fagligt fællesskab med stort fokus på det organisatoriske medlemskab, samarbejde, trivsel og arbejdsglæde.
  • Medindflydelse på den pædagogiske udvikling i vores børnehus.
  • En arbejdsplads, hvor faglig refleksion og udvikling er prioriteret og forventet.
  • Gode muligheder for sparring med kolleger, ressourcepersoner og ledelse.
  • En hverdag, hvor omdrejningspunktet er vores børn og kerneopgaven.

Kom og besøg os:

Du er meget velkommen til at kontakte børnehusleder Vibeke Nissen eller souschef Grethe Tersgov på tlf. 87871315, hvis du ønsker at høre mere om stillingen, eller ønsker at se vores skønne Børnehus, inden du søger den opslåede stilling.

Samtalerne finder sted Tirsdag den 24.11 i Børnehusets åbningstid.

Løn og ansættelse:

Den opslåede stilling er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt.

Lønnen fastsættes på baggrund af gældende overenskomst og en konkret vurdering af din uddannelse, din dokumenterede erhvervserfaring samt dine faglige og personlige kvalifikationer. Viborg Kommune anvender objektive og kønsneutrale kriterier for lønfastsættelse i overensstemmelse med reglerne om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi.

Forud for ansættelsen og indgåelse af lønaftalen har du mulighed for at modtage information om startlønnen i den konkrete stilling, som er baseret på objektive og kønsneutrale kriterier og i henhold til den relevante overenskomst. Du kan finde information herom på: https://www.krl.dk/#/loengennemsigtighed.

Der indhentes børne- og straffeattest før ansættelse.

Søg jobbet nu