Pædagoger til Møllehøjskolens SFO og indskoling

Du mærker det hurtigt, når du træder ind på Møllehøjskolen.
Den særlige stemning i et mangfoldigt fællesskab bygget på åbenhed, tillid og tryghed, hvor vi tør udvikle, fejle og lære sammen. Har du lyst til at være en del af det, så er du måske vores nye pædagog.
På Møllehøjskolen søger vi en pædagog, der trives i samarbejde, har et tydeligt menneskeligt og pædagogisk ståsted og som har lyst til at være en aktiv del af vores store fællesskab.
Om stillingen
Vi søger en uddannet pædagog til en fast stilling på 34 timer, samt en uddannet pædagog til et barselsvikariat på 34 timer. Begge stillinger er med start fra 1. januar eller snarest muligt.
Dimitterer du til januar, og er du den rette for Møllehøjskolens børn, så venter vi gerne den måned på at du bliver færdig.
Du vil blive en del af SFO’en med timer hver eftermiddag. Herudover vil du også have ressourcetimer i undervisningstiden.
Vi har brug for, at du:
- Elsker at lege, og har en legende tilgang til at nå vores pædagogiske mål sammen med børn og kolleger.
- Kan planlægge og gennemføre meningsfulde pædagogiske aktiviteter udendørs og har viden og erfaring med udeliv – fx lege, bålaktiviteter, natur og dyr.
- Kan lave kreative aktiviteter med mange børn og holde dem fanget – også når der er fart på og mange indtryk, og samtidig bevare overblik og godt humør. – Krea i kaos
- Elsker at tage på ture med en stor flok børn – i bus, til fods eller på cykel
- Trives med at tage initiativ, komme med idéer og føre dem ud i livet.
- Trives i tæt samarbejde med kolleger og forældre
Har du andre kompetencer, der kan bringes i spil i hverdagen, hører vi også gerne om dem.
Du bliver en del af et SFO-team, hvor planlægning, sparring og fælles refleksion er en naturlig del af hverdagen. Du vil herudover også blive tilknyttet et årgangsteam.
Du er meget velkommen til at komme på besøg og få en rundvisning og en fortælling om hvem vi er. For aftale om besøg ring til pædagog Jon, på 30 57 73 29.
Om Møllehøjskolen
Møllehøjskolen er en skole med omkring 390 elever fra 0. til 6. klasse. Heraf er der pt. 226 børn tilmeldt SFO. Vi har stærk lokal opbakning, skønne udendørsarealer, heste, høns og marsvin, samt et tæt samarbejde mellem undervisning, SFO og klub.
Vi er en skole med masser af spændende udviklingsopgaver, som vi arbejder med i fællesskab. Vi udvikler løbende vores praksis, nogle gange i små skridt og andre gange i større spring, og vi lægger vægt på, at udvikling sker tæt på hverdagen.
Vores fælles morgensamling og fritidsdelens årlige cirkusforestillinger er vigtige samlingspunkter og vi har altid fokus på, hvordan børn udvikler sig personligt og socialt i fællesskaber.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 24. november 2026