Pædagogisk afdelingsleder til udskolingen ved Søndre Skole i Viborg

På Søndre Skole i Viborg søger vi pr. 1. august 2025 en pædagogisk afdelingsleder med motivation og kompetencer til at indtræde i en nyoprettet lederstilling.

Om vores skole

Søndre Skole er en af Viborgs byskoler. Skolen er ”tosporet” med ca. 500 elever i skolen og ca. 130 børn i skolens tilknyttede SFO.

På Søndre Skole har vi valgt ”Mærk Verden – Skab Verden” som overskrift for vores udmøntning af ”Forskellige i fællesskab”, der Viborg Kommunes fundament på børne- og ungeområdet. ”Mærk Verden – Skab Verden” afspejler bl.a. vores ønsker om at tilbyde skolens elever en mangfoldig, inspirerende og praktiskorienteret hverdag.

Søndre Skole er nyrenoveret og ligger i et område, der er præget af stor social og etnisk diversitet. På skolen betragter vi diversiteten i området som en gave ift. elevernes samlede udvikling.

Om stillingen

Vores nye afdelingsleder skal forestå den daglige ledelse i skolens udskoling. Dette indebærer såvel den pædagogiske ledelse som personaleledelsen af afdelingens ca. 12 - 14 lærere. Desuden får afdelingslederen i stor udstrækning opgaven med at understøtte, at hverdagen i afdelingen understøtter skolens overordnede retning: ”Mærk Verden – Skab Verden.”

Som afdelingsleder for udskolingen vil du indgå i skolens lederteam. Lederteamet består ud over dig af: En pædagogisk leder for indskoling og mellemtrin, en afdelingsleder for skolens specialklasserække, en SFO-leder samt skolelederen. Du kommer til at refererer til skolelederen, med hvem du også tilbydes løbende udviklingssamtaler.

Som en del af lederstillingen skal du forvente at undervise ca. 10 lektioner pr. uge.

Vi har bl.a. brug for, at du som vores nye afdelingsleder kan nikke ja til følgende

  • Du har en relevant baggrund, der giver dig mulighed for at lede og støtte dit personale, så de lykkedes med at understøtte elevernes trivsel og læring.
  • Du er nysgerrige, nærværende og empatisk.
  • Du kan kommunikere tydeligt og tillidsvækkende.
  • Du evner at agere roligt og konsekvent – også når hverdagen bliver hektisk.
  • Du har et inkluderende børnesyn, der matcher Viborg Kommunes børnesyn.

Se i øvrigt den udarbejdede job- og kompetenceprofil Job- kompetenceprofil for afdelingsleder


Som vores nye afdelingsleder kan du bl.a. forvente

  • At få stor mulighed for at præge den fortsatte udvikling i vores udskoling.
  • At være med Søndre Skoles ”rejse”, hvor du sammen med lederteamet og skolens medarbejdere udvikler et pædagogisk miljø, der fremmer alle børns mulighed for at: ”Mærke og skabe verden!”
  • Løbende sparring og udvikling i samarbejde med skolens leder og skolens lederteam.

Om ledelse i Viborg Kommune

Som leder i Viborg Kommune bliver du en del af en stor og mangfoldig, politisk styret organisation, hvor ledelse bygger på vores personalepolitiske værdier – Mangfoldighed, Ordentlighed, Dygtighed = MOD, Viborg Kommunes ledelsesgrundlag og MED-aftale. Du kan læse mere om de personalepolitiske værdier, ledelsesgrundlaget og MED-aftalen på viborg.dk.

Viborg Kommune ønsker at skabe mere helhed og sammenhæng for borgerne. Derfor har byrådet vedtaget en sammenhængsmodel, der danner grundlag for den politiske styring af kommunen og sætter mål, som skaber værdi for borgerne.

Yderligere oplysninger

Ønsker du at høre mere om stillingen, opfordres du til at kontakte skoleleder Jens Lange Jepsen på 24 63 35 23.

Løn og ansættelse

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.

Stillingen er på 37 timer pr. uge - fordelt med ca. 10 undervisningslektioner og resten til ledelse.

Forud for endelig ansættelse indhentes der børne- og straffeattest.

Samtaler

Vi holder 1. samtalerunde den 27. maj og 2. samtalerunde den 11. juni.

Kandidater der går videre til 2. samtale får lavet en personprofil forinden. Du skal afsætte tid til en samtale om din personprofil den 6. juni.

Søg jobbet nu