start på hovedindhold

Ressourcepædagoger søges til dagtilbudsområde 3 i Viborg Kommune

Brænder du for at gøre en forskel for børns læring, trivsel, udvikling og lige deltagelsesmuligheder i børnefællesskaberne, så har vi jobbet til dig!

I Viborg Kommune er ressourcepædagogerne organiseret decentralt i dagtilbudsområderne. Det sikrer, at højt kvalificerede pædagoger understøtter dagtilbuddene tæt på den pædagogiske praksis. I et forpligtende samarbejde med personale og ledelse gennemfører ressourcepædagogerne indsatser, der styrker kvaliteten i læringsmiljøerne og udvikler stærke børnefællesskaber med fokus på hele børnegruppens trivsel, udvikling og læring.

Ressourceforløbene tager afsæt i ”De fire syn” i Børnesyn - Viborg Kommune. Forløbene bygger desuden på vores foretrukne praksis, fælles faglige ståsted og det pædagogiske grundlag i den styrkede pædagogiske læreplan. Viden fra tilsynsrapporter og dagtilbudsrapporter i Hjernen og Hjertet (TOPI) inddrages og omsættes også i forløbene.

Den Tværfaglige Model er stilladset for vores samarbejde, når vi i Børn & Unge i Viborg Kommune samarbejder på tværs af fagligheder omkring børn og unges trivsel, læring og udvikling. Stilladset udgør den nødvendige organisering og struktur for, at vi sammen kan yde en tidlig og effektiv indsats.

Fælles foretrukken praksis

Vores tværfaglige samarbejde tager afsæt i et tværfagligt ståsted, hvor vi er optaget af:

  • konteksten og vores egne samt andres forforståelser i forståelsen af børns (mis)trivsel og udfordringer med læring og sundhed
  • at udvikle på læringsmiljøet, når vi møder udfordringer. Det er læringsmiljøet, der skal tilpasse sig børnene og ikke omvendt
  • at arbejde på at ændre læringsmiljøet for hele børnegrupper/klasser fremfor at lave støttestrukturer til individer
  • at skabe variation i læringsmiljøerne, så forskellige børn på skift oplever at være i privilegerede positioner.

Om stillingen

Ressourcepædagogerne samarbejder med forældre og fagprofessionelle om at udvikle læringsmiljøerne for alle børn. Forløbene planlægges i fællesskab af ressourcepædagog, pædagog, børnehusleder, områdeleder og relevante tværfaglige samarbejdspartnere med afsæt i det konkrete læringsmiljø, konteksten og problemstillingen.

Som ressourcepædagog får du en varieret arbejdsdag med opgaver i hele området. I tæt samarbejde med områdeleder, børnehusledere og pædagogisk personale understøtter du udviklingen af Foretrukken Praksis og stærke børnefællesskaber for alle børn. Din indsats tilpasses lokale behov og kan blandt andet bestå af rådgivning og vejledning, sampraksis, oplæg og rollen som praksisnær rollemodel – foran, ved siden af og bagved personalet. Forløbene kan gennemføres i enkelte eller flere børnehuse og spænde fra korte vejledningsindsatser til længerevarende, intensive forløb.

Om dig

Vi søger pædagoger med bred almen- og specialpædagogisk erfaring inden for 0-6-årsområdet. Det er en fordel, hvis du har erfaring med vejledning af dagtilbud og/eller familier, men det er ikke et krav.

Faglige kompetencer

  • Du er en tydelig fagperson, som kan opstille fagligt klare mål og arbejde systematisk for at opnå dem – både selvstændigt og i et tæt og forpligtende samarbejde.
  • Du har viden om og erfaring med at skabe inkluderende sociale fællesskaber.
  • Du har en bred viden og erfaring inden for det pædagogiske felt.
  • Du kan samarbejde tværfagligt og helhedsorienteret med mange samarbejdspartnere.
  • Du er fleksibel og trives med stor afveksling i arbejdet og med at have forskellige arbejdssteder i løbet af en uge.
  • Du har gode kommunikative kompetencer – både mundtligt og skriftligt.
  • Du er uddannet pædagog.

Personlige kompetencer

  • Du har gode samarbejdsevner i relation til kolleger og forældre i dagtilbuddet samt andre tværfaglige samarbejdspartnere.
  • Du er en skarp formidler og inspirerer på en anerkendende og imødekommende måde andre til at gå nye veje.
  • Du besidder gode relations- og refleksionskompetencer.
  • Du besidder en naturlig nysgerrighed, et positivt menneskesyn og arbejder ressourceorienteret.
  • Vi sætter stor pris på, at du har godt humør og bidrager til et positivt arbejdsmiljø.

Vi tilbyder:

  • Et velfungerende ressourceteam med høj psykologisk tryghed, stærk faglighed og et fælles engagement i kerneopgaven.
  • Et spændende og alsidigt job med en høj grad af selvstændighed i opgaveløsningen.
  • Fagligt netværk og sparring med områdets øvrige ressourcepædagoger.
  • Fire årlige temadage, hvor alle kommunens ressourcepædagoger samles til fagligt netværk og kompetenceudvikling.
  • Et job, hvor du både arbejder med børn, familier og læringsmiljøer i dagtilbuddene og faciliterer processer sammen med pædagoger og børnehusledere.
  • En arbejdsplads, som ser mangfoldighed som en ressource og en styrke.
  • En arbejdsplads, hvor vi er gensidigt afhængige for at lykkes i fællesskab.
  • En plan for onboarding i forbindelse med opstart.
  • Som ressourcepædagog refererer du direkte til områdelederen, og du bliver en del af et team på 6 ressourcepædagoger i området.

Løn efter gældende overenskomst.Der ydes et ikke-pensionsgivende funktionstillæg på årligt 15.400 kr. (31/3 2000). Funktionstillægget ydes for at indgå i et forpligtende samarbejde med de øvrige ressourcepædagoger og områdelederen om fordeling og udførelse af opgaver både inden for området og på tværs af områderne. Der ydes ligeledes et ikke-pensionsgivende funktionstillæg på årligt 12.900 kr. (31/2 2000). Funktionstillægget ydes som et ressourcepædagogtillæg.

Det er en forudsætning for stillingen, at du har egen bil til rådighed, da arbejdet indebærer opgaver med transport på tværs af området.

Der indhentes børne- og straffeattest.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag d. 27. oktober tidsrummet kl. 12-17.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du henvende dig til områdeleder Rudi Mikkelsen på telefon 40 16 27 15 – send gerne en sms i forvejen.

Søg jobbet nu