start på hovedindhold

Social og sundhedsassistent til Hjemmeplejen

Bliv en del af noget meningsfuldt i Viborg – og få både faglighed og smil med på arbejde!

Er du social- og sundhedsassistent, der ved, at den bedste omsorg ofte starter med et "godmorgen" og et smil? Trives du med ansvar, selvstændighed og mennesker i centrum? Så er det måske dig, vi mangler i Hjemmeplejen Vesterparken.

Vi søger en ny kollega, der vil være med til at skabe tryghed, nærvær og høj faglig kvalitet for borgerne i deres eget hjem. Vi lover ikke stille dage – men vi lover dage, der giver mening.

Lidt om stillingen:

- Fastansættelse

- Primært dagvagt

- Op til 37 timer om ugen (vi er fleksible)

- Opstart snarest eller efter aftale

- Arbejde hver 2. eller 3. weekend

Hos os får du ikke bare et job – du bliver en del af et stærkt fællesskab, hvor:

- Vi arbejder tværfagligt og lærer af hinanden

- Velfærdsteknologi er en naturlig del af hverdagen

- Tidlig opsporing og høj faglig kvalitet er vigtige pejlemærker

- Humor, fleksibilitet og sammenhold ikke bare er ord på et papir, men noget vi faktisk bruger hver dag

- Vi går hverken ned på kage, Pepsi Max eller gode grin i pauserne

Vi tilbyder:

- en god introduktion og hjælpsomme kolleger

- faglig sparring og plads til udvikling

- medindflydelse og frihed under ansvar

- en arbejdsplads, hvor mangfoldighed, ordentlighed, dygtighed og mod vægtes højt

- et arbejdsfællesskab med højt til loftet, godt humør og fokus på hinanden

Vi leder efter dig, der:

- er uddannet social- og sundhedsassistent

- møder borgere med respekt, anerkendelse og faglig nysgerrighed

- tager ansvar – både fagligt og menneskeligt

- bidrager positivt til arbejdsmiljøet

- har en stærk teamindstilling og forstår, at de bedste resultater skabes i fællesskab

- kan samarbejde på tværs af faggrupper og samtidig arbejde selvstændigt

- har en veludviklet ja-hat (den behøver ikke være på hele tiden, men den må gerne ligge inden for rækkevidde)

Lyder det som noget for dig – eller en du kender?

Så send din ansøgning allerede i dag. Vi holder samtaler løbende og glæder os til at høre fra dig.

Løn og ansættelsesforhold

Lønnen fastsættes på baggrund af gældende overenskomst og en konkret vurdering af din uddannelse, din dokumenterede erhvervserfaring samt dine faglige og personlige kvalifikationer. Forud for ansættelsen og indgåelse af lønaftalen har du mulighed for at modtage information om startlønnen i den konkrete stilling. Viborg Kommune anvender objektive og kønsneutrale kriterier for lønfastsættelse i overensstemmelse med reglerne om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi, og i henhold til den relevante overenskomst. Du kan finde information om løn på: KRL

Søg jobbet nu