Socialpædagog søges til Fynbohus

Om Fynbohus
Fynbohus er et botilbud for voksne med handicap. Vi har fokus på at skabe et trygt, struktureret og udviklende miljø for borgerne. Tilbuddet omfatter 22 faste borgere samt 6 borgere i aflastning. Vores pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i KRAP (Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Praksis), hvor borgernes ressourcer og individuelle behov er i centrum.
Spændende udfordringer
Vi søger socialpædagogiske kolleger, der har lyst til at blive en del af Fynbohus og være med til at sikre at borgerne trives.
- erfaring med autisme en fordel, men ikke et krav.
- erfaring med udadreagerende og/eller selvskadende adfærd
- evne til at arbejde selvstændigt og tage ansvar
- pleje arbejde er en del af hverdagen
Hvis du kan genkende dig selv i ovenstående, bliver du en del af et mindre team, hvor vi arbejder tæt sammen. Vi står sammen om de beslutninger, der træffes, og sikrer en fælles retning i opgaveløsningen.
For os er det afgørende at møde hver enkelt borger med respekt og anerkendelse. Vi arbejder ud fra en tilgang, hvor vi ser mennesket før diagnosen.
Hvad kan vi tilbyde?
- medbestemmelse i tilrettelæggelsen af arbejdsplanen
- gode muligheder for efteruddannelse og faglig udvikling
- mulighed for at fordybe dig i arbejdet omkring den enkelte borger
- dygtige kolleger og løbende faglig sparring
Vores forventninger til dig
- du er uddannet socialpædagog eller har tilsvarende relevant uddannelse
- du arbejder fagligt reflekteret og kan omsætte pædagogiske metoder til praksis
- du dokumenterer tydeligt og arbejder struktureret i hverdagen
- du bidrager til et godt samarbejde og kommunikerer professionelt med kolleger og pårørende
Vil du være med?
Hvis du vil gøre en forskel for voksne med handicap og trives i et engageret og udviklingsorienteret team, ser vi frem til at modtage din ansøgning.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Løn og ansættelsesforhold
Lønnen fastsættes på baggrund af gældende overenskomst og en konkret vurdering af din uddannelse, din dokumenterede erhvervserfaring samt dine faglige og personlige kvalifikationer. Forud for ansættelsen og indgåelse af lønaftalen har du mulighed for at modtage information om startlønnen i den konkrete stilling. Viborg Kommune anvender objektive og kønsneutrale kriterier for lønfastsættelse i overensstemmelse med reglerne om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi, og i henhold til den relevante overenskomst. Du kan finde information om løn på: KRL
Ved ansættelsen vil der blive indhentet straffeattest.