SSA: Bliv en del af et neurofagligt fællesskab

På Neurorehabilitering Toftegården søger vi to social- og sundhedsassistent, der er nysgerrig på mennesker og motiveres af at gøre en forskel for borgere med erhvervet hjerneskade. Hos os handler rehabilitering ikke blot om pleje og støtte. Det handler om at skabe muligheder for, at mennesker kan genvinde mest mulig selvstændighed, livskvalitet og deltagelse i eget liv.
Vi søger dig, som trives i et miljø, hvor faglig refleksion, tværfagligt samarbejde og relationelt arbejde er en naturlig del af hverdagen. Du skal have lyst til at være undersøgende og nysgerrig på de komplekse sammenhænge mellem hjerneskade, adfærd, kognition og livskvalitet. Hos os findes sjældent standardløsninger. Til gengæld møder du engagerede kolleger, som sammen søger de bedste løsninger for den enkelte borger.
Hvad kommer du til at arbejde med?
Du bliver en del af et specialiseret rehabiliteringstilbud, hvor du:
• Understøtter borgerens udvikling gennem en rehabiliterende og neuropædagogisk tilgang
• Omsætter faglige observationer til refleksion, analyser og konkrete indsatser
• Bidrager til et tværfagligt samarbejde, hvor forskellige faglige perspektiver bringes aktivt i spil
• Dokumenterer, evaluerer og tilpasser indsatser med udgangspunkt i borgerens mål og ressourcer
• Arbejder med relationer som et af dine vigtigste redskaber i rehabiliteringen.
Vi tror på, at faglig udvikling skabes gennem refleksion
Hos os forventes det ikke, at du ved alt på forhånd.
Til gengæld ønsker vi en kollega, der er nysgerrig, reflekterende og har lyst til at udvikle sig sammen med andre. Vi ser fejl og spørgsmål som en naturlig del af læring og udvikling, og vi prioriterer faglige drøftelser, sparring og videndeling i hverdagen.
Derfor er det vigtigere for os, at du har lyst til at lære om neuropsykologi, neuropædagogik og rehabilitering, end at du allerede kan det hele.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- er uddannet social- og sundhedsassistent
- er optaget af at forstå mennesket bag hjerneskaden
- kan kombinere omsorg med faglig analyse og refleksion
- har mod til at stille spørgsmål og bringe dine observationer i spil
- ønsker at bidrage til et positivt arbejdsmiljø præget af ordentlighed, mangfoldighed, dygtighed og mod
- trives i et tværfagligt fællesskab, hvor vi lykkes sammen.
Derfor skal du vælge Neurorehabilitering Toftegården
Hos os bliver du en del af et stærkt tværfagligt miljø med social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, terapeuter og pædagoger, som arbejder mod fælles mål sammen med borgerne og deres pårørende. Vi er drevet af ønsket om at skabe et selvstændigt, meningsfuldt og aktivt liv for mennesker med erhvervet hjerneskade.
Vi tror på, at høj faglighed opstår, når nysgerrighed, refleksion og mod går hånd i hånd. Derfor søger vi ikke bare en medarbejder. Vi søger en kollega, som vil være med til at udvikle rehabiliteringen sammen med os.
De to ansættelser er på hhv. 37 timers stilling primært i dagvagt og hver 2. weekend og 37 timers stilling primært i aftenvagt og hver 2 weekend.
Der vil blive afholdt samtaler d. 14.10.26.