start på hovedindhold

Sygeplejerske til Akutteamet i Viborg

Motiveres du af en omskiftelige hverdag hvor høj faglighed, gode kommunikationsfærdigheder og viljen til at nytænke og udvikle er en forudsætning?

Så er det dig, vi gerne vil have som vores nye kollega i Akutteamet!

Viborg Akutteam er et ambitiøst team, der er i fuld gang med en virksomhedsoverdragelse fra kommunalt til regionalt regi. Vi møder vores borgere med en positiv tilgang og gør vores ypperste for at levere vores kerneindsatser til borgerne med højeste kvalitet. Vi har en stor snitflade af samarbejdspartnere, både internt og eksternt. Du skal trives i en hverdag med en høj grad af selvstændighed, hvilket kræver et stærkt fagligt afsæt, da opgaverne er alsidige og vores borgerforløb ofte er komplekse.

Vi søger en fast sygeplejerske til Viborg Akutteam med tiltrædelse pr. 15. august eller snarest derefter. Vi tilbyder en stilling med skiftende vagter i dagvagter, aftenvagter og nattevagter med arbejde hver 4. weekend.

Kan du nikke genkendende til og vil du kunne trives i følgende

  • flere års relevant erfaring som sygeplejerske
  • at arbejde med komplekse borgerforløb, hvor koordinering og tæt samarbejde med såvel borgere og pårørende, som de kommunale distrikter, præhospitalet, hospital, praktiserende læger og andre tværfaglige samarbejdspartnere er en forudsætning.
  • mod på at arbejde med akutte problemstillinger i komplekse borgerforløb
  • udøve sygepleje af høj faglig kvalitet og med øje for detaljen
  • gerne indgående kendskab til Nexus eller MidtEPJ
  • et godt og smittende humør
  • grundig introduktion og mentorordning

Akutteamet er et team bestående af akutsygeplejersker, som arbejder i skiftende vagter døgnet rundt, hele året. Vi har mange samarbejdspartnere og vores kompetencer bliver oftest brugt i forlængelse af en velfungerende kommunalsygepleje. Vi arbejder tæt sammen med de praktiserende læger, såvel som Hospitalsenhed Midt. Vi har et stort fokus på at forebygge indlæggelser og samarbejder både tværkommunalt og tværsektorielt i Region Midt – bl.a. i forhold til forskningsprojektet ”Hospitalsindlæggelse i eget hjem”.

Aktuelt er vi i gang med en virksomhedsoverdragelse fra kommunalt regi til regionalt regi pr. 1. januar 2027.

Har vi vakt din nysgerrighed, så tøv ikke med at række ud!

Yderligere informationer

Send os en gennemarbejdet ansøgning eller ring og få en uforpligtende snak.

Du skal være mere end velkommen til at henvende dig til leder Rikke Dalsgaard Kjær på telefon 29 45 27 64 – vi glæder os til at høre fra dig.

Løn og ansættelsesforhold

Efter gældende overenskomst.

Ved ansætttelsen vil der blive indhentet straffeattest.

Samtaler

Forventes afholdt torsdag den 25. juni 2026.

Søg jobbet nu