Teamleder til Bo og aktivitet Handicap i Bjerringbro

Vil du være med til at sætte retning for faglighed, samarbejde og arbejdsmiljø i et engageret team?

Bo og aktivitet Handicap i Bjerringbro søger en teamleder, der sammen med afdelingslederen vil stå i spidsen for tre enheder: Gudenåvej og Egehøj (døgndækkede botilbud for voksne med udviklingshandicap) samt Gimle (aktivitets- og samværstilbud). Stillingen er nyoprettet som følge af tilgang af borgere og opnormering på ledelse.

Om jobbet

Du bliver en del af et ledelsesteam sammen med afdelingslederen og får ansvar for personaleledelse, faglig udvikling og medindflydelse på økonomi. Du får et tæt samarbejde med fagkoordinator, teamkoordinator og arbejdstidsplanlægger. Medarbejdergruppen består af ca. 63 engagerede medarbejdere med høj faglighed, og du vil især være tilknyttet Egehøj og Gudenåvej. Her vil udvikling og implementering af faglig strategi være en prioriteret opgave. Samtidig vil du skulle understøtte onboarding og kulturudvikling i forbindelse med tilgang af nye medarbejdere og borgere.

Om dig

Vi søger en leder, der har erfaring med målgruppen og gerne har ledererfaring. Du skal være en synlig og tillidsvækkende leder, der kan motivere og engagere medarbejderne. Du skal have gode kommunikative evner og kunne skabe et positivt og samarbejdende arbejdsmiljø.

Derudover er det vigtigt for os, at du

  • har erfaring med tværfagligt samarbejde
  • har erfaring eller kendskab til KRAP og LA2U samt magtanvendelse
  • kan motivere, engagere og skabe et lærende arbejdsmiljø
  • er tydelig, struktureret, vedholdende og nærværende i din ledelse
  • har en positiv, fleksibel og tillidsvækkende tilgang

Om os

Bo og aktivitet Handicap, Bjerringbro er en arbejdsplads med fokus på værdibaseret ledelse og sammenhængskraft. Der er god mulighed for at præge faglighed, samarbejde og kultur i en udviklingsorienteret organisation. Udover at blive en del af et ledelsesteam sammen med afdelingslederen, bliver du del af et stærkt kollegialt fællesskab i ledelsesteamet på handicapområdet.

Om ledelse i Viborg Kommune

Som leder i Viborg Kommune bliver du en del af en stor og mangfoldig, politisk styret organisation, hvor ledelse bygger på vores personalepolitiske værdier – Mangfoldighed, Ordentlighed, Dygtighed = MOD, Viborg Kommunes ledelsesgrundlag og MED-aftale. Du kan læse mere om de personalepolitiske værdier, ledelsesgrundlaget og MED-aftalen på viborg.dk.

Viborg Kommune ønsker at skabe mere helhed og sammenhæng for borgerne. Derfor har byrådet vedtaget en sammenhængsmodel, der danner grundlag for den politiske styring af kommunen og sætter mål, som skaber værdi for borgerne.

Løn og ansættelse

Tilpasset den overenskomst, der ansættes efter.

Forud for endelig ansættelse indhentes der børne- og straffeattest.

Samtaler

Vi afholder første samtale den 16. januar 2026 og anden samtale den 23. januar 2026. Kandidater til 2. samtale gennemfører personprofil og interview med HR-konsulent den 22. januar 2026.

Vil du vide mere? Kontakt afdelingsleder Lene Søndergaard Carroll på telefon 87 87 79 64.

Læs mere om Viborg Kommunes værdier og ledelsesgrundlag:

Vores værdier, ledelsesgrundlag og MED-aftale – Viborg Kommune

Læs Job og kompentenceprofilen her.

Søg jobbet nu