Teamleder til Søhuset

Er du en engageret og dygtig leder, der brænder for at skabe en positiv forskel for borgere med komplekse psykiske og sociale problemstillinger?

Søhuset søger en teamleder, som vil være med til at sikre høj faglighed og trivsel blandt medarbejderne samt en god og tryg hverdag for vores beboere.

Om jobbet

Som teamleder i Søhuset vil du få ansvaret for ledelsen af et team af dygtige og engagerede medarbejdere, der arbejder døgnet rundt. Du vil blive en del af en styrket ledelsesstruktur, der skal understøtte høj faglighed, tydelig retning, nærledelse og sammenhængskraft i det daglige arbejde. Søhuset er et døgndækket botilbud for borgere over 18 år med komplekse psykiske og sociale problemstillinger, centralt placeret i Viborg midtby. Dine primære opgaver vil være at sikre en høj kvalitet i plejen, støtte og udvikle medarbejderne samt sikre en god drift af Søhuset.

Om dig

Vi søger en leder, der har erfaring med ledelse og gerne kendskab til socialpsykiatri. Du skal være en synlig og tillidsvækkende leder, der kan motivere og engagere medarbejderne. Du skal have gode kommunikative evner og kunne skabe et positivt og samarbejdende arbejdsmiljø. Derudover skal du have en anerkendende ledelsesstil og mod til at delegere opgaver.

Om os

Søhuset er et døgndækket botilbud for borgere over 18 år med komplekse psykiske og sociale problemstillinger. Vi arbejder med afsæt i Servicelovens §83 og §85 og har en tværfaglig personalegruppe bestående af 20 ansatte. Vi har fokus på at skabe struktur og støtte i praktiske opgaver, fremme socialt samvær og styrke eller opbygge sociale netværk. Vores mål er, at både de socialfaglige og sundhedsfaglige indsatser skaber værdi for den enkelte beboer.

Om ledelse i Viborg Kommune

Som leder i Viborg Kommune bliver du en del af en stor og mangfoldig, politisk styret organisation, hvor ledelse bygger på vores personalepolitiske værdier – Mangfoldighed, Ordentlighed, Dygtighed = MOD, Viborg Kommunes ledelsesgrundlag og MED-aftale.

Du kan læse mere om de personalepolitiske værdier, ledelsesgrundlaget og MED-aftalen på viborg.dk.

Viborg Kommune ønsker at skabe mere helhed og sammenhæng for borgerne. Derfor har byrådet vedtaget en sammenhængsmodel, der danner grundlag for den politiske styring af kommunen og sætter mål, som skaber værdi for borgerne.

Du kan læse Viborg Kommunes sammenhængsmodel her.

Løn og ansættelse

Tilpasset den overenskomst, der ansættes efter.

Forud for endelig ansættelse indhentes der børne- og straffeattest.

Samtaler

Vi afholder første samtale den 20. august 2025 og anden samtale den 26. august 2025.

For ansøgere, der går videre til 2. samtale, bliver der udarbejdet personprofil, hvor der i den forbindelse vil være et interview med en konsulent fra Viborg Kommunes HR-afdeling den 22. august 2025.

Få mere at vide

Læs mere om jobbet i job- og kompetenceprofilen.

Hvis du har spørgsmål om jobbet som teamleder er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Kavitha Mathi på telefon 23 27 24 08 som kan kontaktes efter 28. juli 2025.

Søg jobbet nu