Barn med lommelygte der læser i en bog - Sammen om beredskab
Foto © DR
start på hovedindhold

Er du klar, når strømmen går?

Tag med til beredskabsdag på Hovedbiblioteket den 5. november og hør, hvad Viborg Kommune gør, og hvad du selv bør gøre for at være klar til tre døgn uden vand og strøm.

Nyheder
Barn med lommelygte der læser i en bog - Sammen om beredskab
Foto © DR

Som en del af den landsdækkende kampagne "Sammen om beredskab" tilbyder Hovedbiblioteket i Viborg hele dagen, torsdag den 5. november, gratis aktiviteter, hvor du kan møde eksperter, frivillige organisationer og lokale aktører.  

Hvem gør hvad, når alt slukker?

Viborg Kommune deltager sammen med DR i arrangementet ”Når alt slukker - strømsvigt”, som afvikles kl. 16.30 – 18.00. 

”Når alt slukker” er også overskriften på DR’s aktuelle eksperiment, hvor 10 danskere skal klare tre døgn uden strøm, vand, varme og internet.

Pensionisten Lotte, som var en del af eksperimentet, går først på scenen og fortæller om sine erfaringer fra tv-eksperimentet. For hvordan forbereder man sig egentlig bedst på en situation, hvor der ikke er strøm til telefonen eller vand til at skylde ud i toilettet?

Herefter fortæller beredskabsansvarlig Hans Jørn Laursen og konsulent Britt Frøslev Nedergaard fra Social, Sundhed og Omsorg om Viborg Kommunes beredskabsplaner, og hvad kommunen gør for at hjælpe sårbare borgere, når strømmen svigter.  

De to kommunale medarbejdere besvarer bl.a. spørgsmålene:

  • Hvem har ansvar for hvad?
  • Hvad sørger kommunen for?
  • Hvad skal borgerne selv sørge for?
  • Hvad kan pårørende hjælpe med?

Tilhørerne får mulighed for at stille endnu flere spørgsmål til oplægsholderne og deltage i en fælles samtale om beredskab, tryghed og fællesskab og om, hvordan vi passer på hinanden.

Arrangementet foregår på:

Hovedbiblioteket, Skakbrættet, Vesterbrogade 10, Viborg

Det er gratis at deltage, men du skal huske at tilmelde dig og hente billetter på bibliotekets hjemmeside.

Se program for hele beredskabsdagen på viborgbib.dk

 

Hjemmeberedskab til tre døgn

På viborg.dk kan du læse mere om, hvad du selv skal gøre, og hvad kommunen gør, hvis strøm og vand forsvinder i op til tre døgn.

Samme sted kan du finde tjeklister til dit hjemmeberedskab i vores forskellige pjecer.