
Husk at klippe hækken ud mod vej og fortov
Vi får i øjeblikket mange henvendelser om hække og anden beplantning, der vokser ud over veje, fortove og stier. Tjek derfor gerne, om det er tid til at finde hækkesaksen frem.
Nyheder
Hvis din grund ligger ud mod en vej, et fortov eller en sti, skal du sørge for at klippe hækken og beskære anden beplantning.
Hække, buske og grene skal holdes inde på din egen grund. Det giver plads til, at fodgængere, cyklister og andre trafikanter kan komme sikkert og nemt forbi.
Tjek fritrumsprofilen
Når du klipper og beskærer, skal du følge fritrumsprofilen. Den viser, hvor meget plads der skal være over og langs veje, fortove og stier:

Fritrumsprofilen viser, hvordan du skal klippe.
Så tag gerne et kig på hækken og træerne langs din grund. En tur med hækkesaksen kan gøre en stor forskel for dem, der færdes forbi.