
Opdateret: Ophævelse af kogeanbefaling - Nu har borgerne i Elsborg igen rent vand
Opdatering: En drikkevandsprøve fra Elsborg By Vandværk viste tidligere tegn på forurening. Derfor anbefalede Styrelsen for Patientsikkerhed, at vandet koges, før det bruges. Nu er vandet rent igen, og kogeanbefalingen ophæves.
Nyheder
Opdateret 26. juni:
Fra den 15. juni har indbyggerne med tilslutning til Elsborg By Vandværk skulle koge vandet, før det måtte bruges, efter en drikkevandsprøve viste tegn på forurening.
Nye prøver viser, at vandet nu igen er rent, og kogeanbefalingen ophæves derfor.
-----
Der er konstateret forhøjet kimtal i drikkevandet fra Elsborg By Vandværk. Selvom risikoen for at blive syg vurderes som meget lille, anbefaler Styrelsen for Patientsikkerhed, at vandet koges, før du bruger det.
Vandet kan fortsat bruges til bad, håndvask og tøjvask. Du bør dog bruge kogt og afkølet vand til drikkevarer, tandbørstning og skylning af rå grøntsager.
Elsborg By Vandværk er i gang med at undersøge årsagen til forureningen. Anbefalingen om at koge vandet gælder, indtil nye prøver viser, at drikkevandet igen er rent. Berørte forbrugere får direkte besked, når anbefalingen ophæves.
Har du spørgsmål, kan du kontakte formand for Elsborg By Vandværk, Jonathan Hasselstrøm Gloudie Thostrup, på telefon 42 52 86 50.