Skolegård med asfalt, sandkasse og stort træ

Stoholm - Planlægning for skolegrunden

Byrådet har besluttet, at der skal laves en visionsplan for skolegrunden. Borgerne er med i processen via en følgegruppe.

Følgegruppe

Der er nedsat en følgegruppe, som:

  • består af 10 repræsentanter for lokalområdet, inkl. Stoholm Borgerforening og Stoholm Menighedsråd.
  • er aktive ambassadører for lokalmiljø og hverdagsliv i Stoholm og bringer sin viden i spil i processen.
  • er sparringspartner til Viborg Kommune og følger processen tæt ved at deltagelse i 2-3 workshops/møder.

Medlemmer

  • Bente Bech Jakobsen 
  • Bettina Thybo 
  • Birgith Bondekjær Langballe 
  • Hans Barrett 
  • Hans Erik Lund 
  • Mona Jensen 
  • Per Balleby 
  • Simon Højer-Simonsen 
  • Stefan Stricker-Jensen  
  • Susanne Bak 

Første møde i gruppen afholdes primo december 2025.  

Om visionsplanen

En plan for hvordan området skal udvikle sig. Planen skal vise mulige løsninger og sætte retning for fremtidens brug af området. Beboere og andre brugere bliver inddraget i processen, så deres idéer og behov kan komme med.

Planen vil indeholde forslag til bygninger, veje, grønne områder og byrum. Målet er at udnytte området bedst muligt og samtidig bygge videre på de kvaliteter, der allerede findes.

Politikkerne beslutter næste skridt

Når planen er færdig, vil politikerne tage stilling til, hvordan grunden skal sælges, og hvilke regler der skal gælde i en ny lokalplan.

Forventet tidsplan

Oktober 2025 til januar 2026

Borgerinddragelse

  • 1. workshop i følgegruppen primo december 2025.
  • 2. workshop i følgegruppen medio januar 2026 .

November 2025 til marts 2026

Udarbejdelse af forslag til visionsplanen.

April 2026

Politisk godkendelse af forslag til visionsplan og stillingtagen til videre proces.

2. kvartal 2026

Høring af forslag til visionsplan og borgermøde.

2. kvartal 2026

Vedtagelse af visionsplanen.

Voksne personer sidder i et lokale og lytter til oplægsholder

Borgermøde

Der var borgermøde den 21. oktober 2025. 65 borgere deltog. På mødet informerede vi om processen, indsamlede idéer og forslag, som skal bruges til afsæt for arbejdet med visionsplanen.

Baggrund

Den gamle skolegrund i Stoholm skal bruges til nye formål. Den ligger midt i byen, tæt ved kirkegården, og har flere bygninger. Skolegrunden er med i kommunens plan for udvikling fra 2025 til 2036. Byrådet har besluttet at bygge en ny skole ved Stoholm Fritids- og Kulturcenter på Søndergade. Den nye skole skal være klar til skolestart i august 2027.

Kontakt