You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG

Egeskovhus

Egeskovhus er et døgntilbud til børn og unge med betydelig og varigt nedsat funktionsevne i alderen 0 – 18 år.

På Egeskovhus er det vores mål at udvikle et fleksibelt og helhedsorienteret tilbud, hvor vi tilgodeser den enkelte families behov, og hvor vi bestræber os på at skabe kontinuitet og tryghed for børnene og familien.

Vi støtter børnene i at etablere venskaber og netværk, og arbejder for at gøre Egeskovhus til en del af netværket. 

Vi tager afsæt i KRAP-pædagogikken, hvor børnenes ressourcer er i fokus og danner afsæt for den pædagogiske praksis.

En tryg hverdag 

Det er vigtigt for os at skabe en tryg og udfordrende hverdag i hjemlige rammer ud fra det enkelte barns muligheder og interesser. Børnene har alle deres eget værelse, der indrettes i samarbejde med forældrene, så det tilgodeser børnenes behov.  

Personalet planlægger aktiviteter i dagligdagen der tilgodeser børnenes kompetencer og nærmeste udviklingszone. Vi gør dagligt brug af institutionens fællesarealer som legeplads, spabadet og sanserummet, og vi tager også gerne på udflugter udenfor Egeskovhus. Det kan fx være byture eller oplevelser i naturen.

Børnene tilbydes deltagelse i fritidsaktiviteter udenfor institutionen, som f.eks. svømning eller ridning. 

Skolebørnene går i lokalområdets specialskoler, imens førskolebørn følger relevant dagtilbud.

Tilbuddets indhold 

På Egeskovhus har vi 7 pladser. Vi har pædagogisk personale, en ergoterapeut, en fysioterapeut, en psykomotorisk terapeut, køkkenpersonale og sygeplejersker ansat. 

De fysiske rammer 

  • Huset er indrettet til kørestolsbrugere
  • Vi har gode udendørsarealer med bl.a. sansehave og legeplads
  • Vi har et sanserum, der er indrettet med sanselegetøj til sansestimulation, kuglekasse og et spa-rum
  • Vores køkken ligger i forbindelse med opholdsstue, så børnene har mulighed for at opleve miljøet og duften af madlavning
  • Vi har to store badeværelser indrettet med de nødvendige hjælpemidler.
  • Vores stue er indrettet med lege-ø og TV-video, stereoanlæg, legetøj og forskellige puder

Sådan får du plads i Egeskovhus 

Du kan ikke bestille en plads i Egeskovhus. I stedet bliver barnet eller den unge visiteret af medarbejdere i Viborg Kommune ud fra Servicelovens paragraffer. 

Hvis du tænker, at en plads i Egeskovhus kunne gavne et barn eller en ung, kan du kontakte Frontteamet.

Kontakt Frontteamet

Familieafdelingens frontteam

87 87 76 40
Prinsens Alle 5
8800 Viborg

Mandag kl. 8.15-9.15

Tirsdag kl. 13.00-14.00

Onsdag kl. 8.15-9.15

Torsdag kl. 13.00-14.00

Fredag kl. 8.15-9.15

 

Kontakt Socialvagten på tlf.: 87 87 87 87, hvis det er uden for kommunens åbningstider.

Kontakt teamleder Simon Skov Andersen for spørgsmål til Egeskovhus

Simon Skov Andersen

Træffetid bedst mellem kl. 9.00-15.00 tirsdag, onsdag og torsdag.

Mails besvares mandag og torsdag.

Tlf: 21 34 89 76