Valgkort

Valgkort

Find information om, hvordan du modtager dit valgkort og hvad du skal gøre, hvis der er fejl i valgkortet.

Du får dit valgkort med posten

Som udgangspunkt modtager du dit valgkort med posten. Der kan dog være tilfælde, hvor du ikke modtager valgkortet:

  • Hvis du har anmeldt flytning senere end 15 dage før valget, skal du afgive din stemme på det afstemningssted, hvor din tidligere bopæl ligger. Dette gælder både flytninger til Viborg Kommune fra en anden kommune og flytninger indenfor Viborg Kommune. Afstemningsstedet er trykt på dit valgkort.

Har du ikke modtaget dit valgkort med posten eller er der fejl på dit valgkort?

Hvis du ikke har modtaget dit valgkort med posten senest tirsdag den 4. juni 2024, eller hvis du mener der er en fejl på dit valgkort, skal du hurtigst muligt tage kontakt til Borgerservice på tlf. 87 87 87 20

Du har også mulighed for at møde personligt op i Borgerservice indenfor normal åbningstid.

Valgkortets udformning

Det brev, du modtager med posten, vil indeholde valgkortbrev med tilhørende valgkort.

Det vil sige, at valgkortet bliver sendt som et almindeligt brev, hvoraf den øverste del af selve brevet er udformet som et valgkort. Se et valgkort til kommunal- og regionsrådsvalget.

Valgkortet afrives/klippes af og medbringes på valgdagen. 

Hvis der afholdes mere end ét valg

Hvis der afholdes mere end ét valg samtidig, f.eks. EU-valg og folkeafstemning, vil der i  brevet være ét valgkort til hvert af de to pågældende valg.

I dette tilfælde er det vigtigt, at begge valgkort afrives og medbringes på valgdagen.

 

Kontakt Borgerservice