Teamleder til Distrikt Vesterparken

”Det løser vi ...” er ikke bare noget, vi siger i Distrikt Vesterparken – det er måden, vi går til hverdagen på.
Her møder du medarbejdere, der rykker sammen, bruger hinandens styrker og finder løsninger med faglighed, humor og omsorg, også når tempoet er højt. Nu søger vi en teamleder, der kan træde ind i det fællesskab, sætte tydelig retning og være med til at holde fast i den særlige ånd, hvor borgerne mødes med tryghed, kontinuitet og ordentlighed.
Om jobbet
Som teamleder i Distrikt Vesterparken får du ansvar tæt på medarbejdere, borgere og drift. Derfor vil vi gerne høre, hvordan du vil skabe retning, overblik og ro i en hverdag med mange opgaver og forskellige behov.
Du refererer til distriktslederen og bliver en del af et ledelsesteam med fælles ansvar for cirka 95 medarbejdere. Din primære personaleledelse omfatter 32-34 medarbejdere i dagvagt.
I din ansøgning må du gerne reflektere over, hvordan du vil
• omsætte retning til tryg og velfungerende praksis
• prioritere og følge op, når hverdagen er kompleks
• understøtte helhedspleje, hverdagsrehabilitering og borgernære teams
• bidrage til en kultur, hvor faglighed, nærvær og ordentlighed går hånd i hånd.
Om dig
Vi forventer ikke, at du har alle svarene på forhånd. Men vi er nysgerrige på, hvordan du vil bringe din erfaring, faglighed og ledelsesstil i spil tæt på praksis, medarbejderne og de borgere, vi er her for.
Vi forestiller os, at du har en relevant sundhedsfaglig baggrund og erfaring fra hjemmepleje, plejehjem eller et andet komplekst borgerområde.
Fortæl os gerne, hvordan du arbejder med at
• skabe følgeskab gennem tillid, tydelighed og handling
• prioritere, følge op og tage de nødvendige samtaler
• møde medarbejdere i øjenhøjde og give plads til medindflydelse
• styrke psykologisk tryghed, høj faglighed og et godt arbejdsmiljø
• bruge teknologi og digitale løsninger som en naturlig del af fremtidens ældrepleje.
Om os
I Distrikt Vesterparken møder du en arbejdsplads med stærk faglighed, lav udskiftning og et fællesskab, hvor man hjælper, udfordrer og griner sammen. Vi holder til på Rughavevej 2G i Viborg og arbejder med udgangspunkt i spørgsmålet: ”Hvad er vigtigt for dig i dag?”
Hos os bliver du en del af et miljø præget af faglig stolthed, ansvarlighed, omsorg, åbenhed, ligeværd, humor og viljen til at finde løsninger – også når hverdagen kræver noget ekstra.
Om ledelse i Viborg Kommune
Som leder i Viborg Kommune bliver du en del af en stor og mangfoldig, politisk styret organisation, hvor ledelse bygger på vores personalepolitiske værdier – Mangfoldighed, Ordentlighed, Dygtighed = MOD, Viborg Kommunes ledelsesgrundlag og MED-aftale. Du kan læse mere om de personalepolitiske værdier, ledelsesgrundlaget og MED-aftalen på viborg.dk.
Viborg Kommune ønsker at skabe mere helhed og sammenhæng for borgerne. Derfor har byrådet vedtaget en sammenhængsmodel, der danner grundlag for den politiske styring af kommunen og sætter mål, som skaber værdi for borgerne.
Løn og ansættelse
Lønnen fastsættes på baggrund af gældende overenskomst og en konkret vurdering af din uddannelse, din dokumenterede erhvervserfaring samt dine faglige og personlige kvalifikationer. Forud for ansættelsen og indgåelse af lønaftalen har du mulighed for at modtage information om startlønnen i den konkrete stilling, Viborg Kommune anvender objektive og kønsneutrale kriterier for lønfastsættelse i overensstemmelse med reglerne om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi, og i henhold til den relevante overenskomst. Du kan finde information om løn på: KRL
Forud for endelig ansættelse indhentes der straffeattest.
Samtaler
Vi holder første samtale den 9. november 2026 og anden samtale den 26. november 2026. Kandidater, der går videre til anden samtale, får efter aftale med HR-konsulenten udarbejdet en profilanalyse, som gennemgås den 16. november 2026.
Få mere at vide
Læs mere om jobbet i den vedhæftede job- og kompetenceprofil. Hvis du har spørgsmål om jobbet som teamleder, er du velkommen til at kontakte distriktsleder Mette Østergaard Nørbæk Nielsen på telefon 87 87 62 31.