Planstrategi

En planstrategi er byrådets strategi for den fysiske arealanvendelse og udvikling af kommunen.

En planstrategi indeholder:

  • byrådets vurdering af og strategi for den brede og langsigtede fysiske udvikling i kommunen
  • byrådets beslutning om i hvilket omfang kommuneplanen skal revideres.

Planstrategien følges op af den egentlige revision af kommuneplanen.

Planstrategien er sammen med kommuneplanen et stærkt værktøj til at vise byrådets prioritering af kommunens arealer – både i byerne og i det åbne land. I Viborg Kommunes tilfælde kan planstrategien også vise, hvordan den fysiske planlægning kan understøtte Sammenhængsmodellen, Konstitueringsaftalen og Klimaplan 2022-2050.

Læs mere om byrådets visioner i Sammenhængsmodellen 
Læs Konstitueringsaftale for byrådsperiode 2022-2025 
Læs Klimaplan 2022-2050 

Tillæg til planstrategi

Tillæggene har udgjort grundlaget for en ansøgning til By-, Land- og Kirkeministeriet med henblik på at udpege nye udviklings- og sommerhusområder i et landsplandirektiv.

Landsplandirektiv

Ministeriet har imødekommet ansøgningen om et sommerhusområde i Hjarbæk (tillæg 2). Det ansøgte areal er imødekommet i et reduceret omfang, så det ikke påvirker det åbne, oplevelsesrige kystlandskab væsentligt, herunder de værdifulde udsigtsforhold i området. De to andre ansøgninger (tillæg 1 og 3) er ikke imødekommet. 

By-, Land- og Kirkeministeriet har den 1. oktober 2025 bekendtgjort Landsplandirektiv 2025 for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen (pdf). Området ved Hjarbæk i Viborg Kommune ses på side 37 og side 38.  

Næste trin er, at Viborg Kommune i dialog med grundejer udarbejder et forslag til lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg. Forslaget vil blive sendt i offentlig høring og høringssvarene behandles politisk, inden planerne kan vedtages endeligt. Dette skal ske senest 4 år efter vedtagelse af landsplandirektivet. 

Kontakt